Kemien I Menneskets Tjeneste

STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 153 holder mindst 6 og højest 30 Rumfang Luft; Lysgas er eksplosiv i en Blan- ding af 1 Rumfang Lysgas og mellem 2x/2 og 13 Rumfang Luft; derimod er Acetylen allerede eksplosiv, naar 1 Rumfang er blandet med Rumfang Luft, og først naar der er mere end 19 Rumfang Luft til Stede, er det fare- frit at antænde Blandingen. Disse Svagheder ved Acetylenen var det nød- vendigt at kende, men det tog nogen Tid, før man blev klar over dem. Det var jo lige med et Slag, at Acetylen gik ud fra Kemikernes snevre Kreds til det store Publikum som et Stof, alle og enhver med Lethed kunde skaffe sig. Intet Under, at man modtog den med store Forventninger. Dens uheldige Egenskaber lagde man kun ringe Vægt paa; man begyndte at arbejde med den i det praktiske Liv, længe førend Videnskaben endnu havde faaet Sagen grundigt forberedt og skaffet de nødvendige Sikringsmidler, til at alle uden Fare kunde omgaas den. Det var derfor meget naturligt, at man maatte betale dyre Lærepenge gennem de mange Ulykkestilfælde, der indtraf ved Eksplosioner. Men disse Ulykkestilfælde virkede hæmmende paa Acetylenens Udbredelse; paa samme Maade virkede den skarpe Konkurrence med Lysgassen, der samtidig forbedredes ved Opfindelsen af Auerbrændere, og med det elektriske Lys, der i samme Tidsrum vandt mere og mere Indgang. Alligevel har Acetylen faaet større og større Betydning, og selv om den aldrig kommer til at indtage en Førsterangsplads som Lysstof eller som egentligt Brændstof, har den i de sidste Aar paa et særligt Omraade erobret sig en Plads, som den neppe snart igen fortrænges fra. Dersom man i Stedet for almindelig Luft leder ren Ilt ind i en Acetylenflamme, bliver denne meget varmere, end man ellers kan faa en Flamme; selv tykke Staalplader smelter let i den. Ved at benytte Acetylen-Iltflammen kan man sammensvejse Staal- plader af store Dimensioner selv i smaa Værksteder, medens dette for nogle Aar siden kun kunde udføres i de store Fabrikker. Naar Staalpladerne skal sammensvejses, lægges de tæt op ad hinanden, og en Jerntraad, som skal afgive det nødvendige Jern til at udfylde Mellemrummet, lægges i Sammen- føjningen; derefter opvarmer man med Acetylen-Iltflammen, og kort efter er de to Plader inderlig forbundne med hinanden. Stenkulsgas og dens Biprodukter. Stenkulsgas (Lysgas). Den tyske Kemiker Becher (1635 1682) skal være den første, der kendte Lysgas, som han fik ved Ophedning af Stenkul; han fandt, at denne Luftart kunde brænde, og han gav det Lys, som han fik’ved Forbrændingen, det ejendommelige Navn „filosofisk Lys“. Den