Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER
samme Opdagelse blev gjort om igen af Englænderne Clayton og Hales i
Aaret 1739. Nogen praktisk Betydning fik disse Opdagelser ikke. Destilla-
tion*) af Stenkul har haft en lignende Historie som Destillation af Træ. Paa
Grund af det store Indhold af Urenheder egner Stenkul sig ikke saa godt
til Metaludsmeltning; hertil anvendte man altid' Trækul. I England, hvor Me-
taludsmeltningen i det attende Aarhundrede fik større og større Betydning,
medens det blev vanskeligere og vanskeligere at skaffe de nødvendige Træ-
kul, maatte man ty til Koks, som man kunde faa ved at ophede Stenkul i
Miler. I gamle Dage kaldte man saadanne Koks for „afsvovlede Kul“. Alle
de værdifulde Biprodukter lod man her som ved Trækulsbrænding gaa bort
til ingen Nytte. Ligesom man efterhaanden lærte at opsamle Trætjæren, op-
dagede man ogsaa, at der ved Ophedning af Stenkul fremkom Tjære, og
man begyndte enkelte Steder at indrette en Slags Koksovne, hvor Tjæren
opsamledes i en Køler. En Lord Dundonald havde en saadan Koksovn, og
Arbejderne gjorde her den Erfaring, at de kunde antænde den Luft, der
strømmede ud fra Køleren, og den brændte da med lysende Flamme. Dette
benyttede de sig af, naar de skulde arbejde om Natten, idet de kittede Jern-
rør fast i Køleren og fik Lys ved at antænde den Luft, der strømmede ud
af Rørene. Fra Arbejderne er denne Erfaring gaaet videre, og Lord Dundo-
nald havde 1786 faaet indrettet en Beholder, hvori han opsamlede den
brændbare L.uftart, og han tog den herfra til Belysning af sin Gaard. Samme
Aar havde Professor Pickel i Wurzburg faaet Gasbelysning i sit Labora-
torium, men han fremstillede Gassen ved Ophedning af Ben. Til Trods for
disse enkelte praktiske Resultater hører vi intet videre om Anvendelsen af
Lysgas før i Aaret 1792, da Englænderen Murdoch oplyste sin Bolig og
sine Værksteder i Cornwall med Gas. Samme Murdoch kæmpede energisk
for at skaffe Gasbelysningen Indpas hos sine Medmennesker, men det
syntes ret forgæves, indtil han endelig i Dampmaskinens Opfinder, James
Watt, fandt en Mand, der havde Mod til at vove Forsøget og lade sin
Fabrik faa Gasbelysning 1802; et Par Aar efter lavede Murdoch et stort
Gasanlæg til Bomuldsspinderier i Salford og Halifax. Noget behageligt
Belysningsmiddel har Murdochs Gas ikke været, da man endnu ikke
kendte til at rense den. Det var Murdochs Elev, Samuel Clegg, der ind-
førte Fordraabning af Tjæren og yderligere rensede Gassen med Kalk, saa
at man nu fik en særdeles brugbar Lysgas. Straks i Begyndelsen af for-
rige Aarhundrede kom der svært Liv i Sagen i Amerika, hvor Gasbelys-
ning hurtigt blev ret almindelig, medens det endnu gik meget smaat fremad
i Europa. Den Mand, der har Æren for, at Gassen vandt Indpas i England,
er Tyskeren Winzer, som var en passende Blanding af Begavelse og Re-
*) Destillation benyttes ogsaa om faste Stoffer, naar de ophedes uden Luftens Adgang og
derved afgiver flygtige Bestanddele, der opsamles.