Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
154 STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER samme Opdagelse blev gjort om igen af Englænderne Clayton og Hales i Aaret 1739. Nogen praktisk Betydning fik disse Opdagelser ikke. Destilla- tion*) af Stenkul har haft en lignende Historie som Destillation af Træ. Paa Grund af det store Indhold af Urenheder egner Stenkul sig ikke saa godt til Metaludsmeltning; hertil anvendte man altid' Trækul. I England, hvor Me- taludsmeltningen i det attende Aarhundrede fik større og større Betydning, medens det blev vanskeligere og vanskeligere at skaffe de nødvendige Træ- kul, maatte man ty til Koks, som man kunde faa ved at ophede Stenkul i Miler. I gamle Dage kaldte man saadanne Koks for „afsvovlede Kul“. Alle de værdifulde Biprodukter lod man her som ved Trækulsbrænding gaa bort til ingen Nytte. Ligesom man efterhaanden lærte at opsamle Trætjæren, op- dagede man ogsaa, at der ved Ophedning af Stenkul fremkom Tjære, og man begyndte enkelte Steder at indrette en Slags Koksovne, hvor Tjæren opsamledes i en Køler. En Lord Dundonald havde en saadan Koksovn, og Arbejderne gjorde her den Erfaring, at de kunde antænde den Luft, der strømmede ud fra Køleren, og den brændte da med lysende Flamme. Dette benyttede de sig af, naar de skulde arbejde om Natten, idet de kittede Jern- rør fast i Køleren og fik Lys ved at antænde den Luft, der strømmede ud af Rørene. Fra Arbejderne er denne Erfaring gaaet videre, og Lord Dundo- nald havde 1786 faaet indrettet en Beholder, hvori han opsamlede den brændbare L.uftart, og han tog den herfra til Belysning af sin Gaard. Samme Aar havde Professor Pickel i Wurzburg faaet Gasbelysning i sit Labora- torium, men han fremstillede Gassen ved Ophedning af Ben. Til Trods for disse enkelte praktiske Resultater hører vi intet videre om Anvendelsen af Lysgas før i Aaret 1792, da Englænderen Murdoch oplyste sin Bolig og sine Værksteder i Cornwall med Gas. Samme Murdoch kæmpede energisk for at skaffe Gasbelysningen Indpas hos sine Medmennesker, men det syntes ret forgæves, indtil han endelig i Dampmaskinens Opfinder, James Watt, fandt en Mand, der havde Mod til at vove Forsøget og lade sin Fabrik faa Gasbelysning 1802; et Par Aar efter lavede Murdoch et stort Gasanlæg til Bomuldsspinderier i Salford og Halifax. Noget behageligt Belysningsmiddel har Murdochs Gas ikke været, da man endnu ikke kendte til at rense den. Det var Murdochs Elev, Samuel Clegg, der ind- førte Fordraabning af Tjæren og yderligere rensede Gassen med Kalk, saa at man nu fik en særdeles brugbar Lysgas. Straks i Begyndelsen af for- rige Aarhundrede kom der svært Liv i Sagen i Amerika, hvor Gasbelys- ning hurtigt blev ret almindelig, medens det endnu gik meget smaat fremad i Europa. Den Mand, der har Æren for, at Gassen vandt Indpas i England, er Tyskeren Winzer, som var en passende Blanding af Begavelse og Re- *) Destillation benyttes ogsaa om faste Stoffer, naar de ophedes uden Luftens Adgang og derved afgiver flygtige Bestanddele, der opsamles.