Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 155 klamemager, der kunde faa Folk til at sætte Penge i Projektet, og naar de saa mistede deres Penge, fordi det ikke gik, var han altid Mand for at faa ny Folk med. Energisk stred han for sin Ide, og 1812 indførtes Gasbelys- ning i Londons Gader. Da Sagen var kommen godt i Gang i England, drog Winzer over til Frankrig for der at kæmpe for den; ogsaa her i Fremskridts- landet var Modstanden sejg, skøndt Kong Ludvig XVIII tillod, at der dan- nedes et „kongeligt" Gaskompagni. I Løbet af en Menneskealder gik det dog op for Folk, at Gasbelysning var praktisk, og omkring 1840 oplystes Ga- derne i de europæiske Storstæder med Gas. England har stadig det største Gasforbrug; alene Byen London bruger aarligt mere Lysgas end hele Tyskland. Lysgas er en Blanding, der i 100 Rumfang omtrentlig indeholder 50 Rumfang Brint, 33 Rum- fang Metan, 4 Rumfang andre Kulbrinter, 8 Rum- fang Kulilte, 1 Rumfang Kultveilte og 4 Rumfang Kvælstof. De andre Kulbrinter er især Acetylen og Benzol, og det er dem, der gør Flammen lysende, idet de ved Forbrændingen udskiller glødende Kul- dele, som først brænder fuldstændigt i den yderste, blaa Del af Flammen. Fra Gasværket ledes Gassen gennem Støbe- jernsrør ud til Forbrugerne; Rørenes Sammenføj- ninger tættes med Bly og tjæret Blaar, men det er vanskeligt at faa dem helt tætte, og der gaar derfor ikke saa lidt Gas tabt, navnlig i ældre Ledninger. For at Gasværket kan vide Besked med, hvor meget Gas Forbrugerne benytter, lader man hos hver Forbruger Gassen gaa igennem en Maaler, der kan være indrettet som Fig. 149. Den bestaar af en cylindrisk Beholder af Jern, som er fyldt med Vand til w. Inde i Beholde- ren er der en Tromle, som kan dreje sig om en vandret Akse. Tromlen be- staar af en indre Cylinder, der er delt i 4 Rum, og en ydre Del, der ogsaa er delt i 4 Rum a, b, c og d\ disse 4 Rum staar ved Aabningerne t,/, r og u i Forbindelse med Beholderens yderste Del og ved Aabningerne m, n, o og p med den indre Cylinder; Aabningerne er anbragt saaledes, at de 2, der fører til samme Rum, ikke paa en Gang kan være oven over Vandfladen. Gassen strømmer op i Maaleren gennem Røret i, som udmunder lige over Vandfladen, derfra gennem Aabningen n ud i Rummet b. Ved Gasstrømmen sættes Tromlen i Bevægelse i Pilens Retning; Rummet b kommer højere op over Vandfladen, idet Vandet strømmer ud gennem /; samtidig gaar Rummet d ned i Vandet, og Gassen gaar herfra gennem Aabningen u til Røret y, der fører bort fra Gasmaaleren. Naar Tromlen har gjort en Fjerdedels Omdrej- ning, kommer n under Vandet, og Gassen gaar gennem o ind i c. Man be- høver nu blot at kende Rumindholdet af hvert af de 4 Rum og sætte Tromlen