Kemien I Menneskets Tjeneste

158 STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER Sammensætning Luftformigt Stof Flydende Stof Fast Stof Grundstof Brint Kvælstof Kulstof, Brint Metan Acetylen Benzol Toluol Naftalin Antracen Kulstof, Brint, Ilt Karbolsyre | Kresoler / & Kulstof, Brint, Kvælstof Anilin | Pyridin . B Kinolin | Kulstof, Ilt Kulilte Kultveilte s Kulstof, Svovl Svovlkulstof x Kulstof, Kvælstof Cyan « Brint, Kvælstof Ammoniak B Brint, Svovl Svovlbrinte S bindeiser; Svovlkulstof, Svovlbrinte og Cyan maa da udskilles i en særlig Renser. Et Gasværk maa derfor indeholde Retorterne, hvori Destillationen foregaar, Køle- og Vadskeapparater, Renseren samt Gasbeholderen. Retorterne er af ildfast Ler og enten vandrette, skraatliggende eller de staar lodret. Fig. 151 og 152 viser skraatliggende Retorter. Oprindelig op- varmede man Retorterne ved direkte Fyring med Koks, og man brugte da efter Ovnens Beskaffenhed 25—50 Kilogram Koks til Ophedning af 100 Kilogram Kul. Nu fyres der enten med Luftgas eller Kraftgas. Fig. 151 og 152 viser 9 Retorter i 3 Etager, der opvarmes ved Luftgas fra samme Ge- nerator; Forbrændingsproduktet føres ikke direkte ud i Skorsten, men gen- nemstrømmer først en Slags Regenerator, hvor Sekundærluften forvarmes; man opnaar derved en langt større Nyttevirkning af Brændselet, og man kan nu nøjes med 13—15 Kilogram Koks til Ophedning af 100 Kilogram Kul. Fig. 151 viser Indfyldning af Kul i Retorten. Kullene findeles først, hejses derefter op ved en Elevator og føres i Beholdere paa Skinner hen til de enkelte Retorter. Til Indfyldning benytter man store Jerntragte, der ligeledes