Kemien I Menneskets Tjeneste

STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 159 føres paa Skinner fra Retort til Retort, og . der findes en saadan Tragt til hver Etagerække; paa Figuren ses saaledes .3 Tragte, anbragt i forskellig Højde. Naar Retorten er fyldt, lukkes den med et Jernlukke; i dette er der en Klap, der kan aabnes, og man kan da se ind i Retorten og ved Hjælp af en særlig indrettet Kikkert iagttage Temperaturen i denne. Retorten skal helst have en Varmegrad af mellem 1200 og 1400°; ved lavere Temperatur Fig. 151. Indfyldning af Kul i skraatliggende Retorter. (Fotografi fra Randers Gasværk.) faar man ikke alle de flygtige Forbindelser uddrevet af Kullene. Naar Om- dannelsen er forbi, aabnes den modsatte Ende af Retorten (Fig. 152); de glødende Koks rages ud og falder ned i en Rende med koldt Vand, hvor de afkøles noget; derpaa føres de paa en lille Vogn henad Skinnerne og ud af Retorthuset (Fig. 153), medens den tomme Vogn kører tilbage foroven. Ved Ophedningen er Stenkulspulveret sintret sammen til store Kager; derfor maa Koksene igennem en Knusemaskine, før de egner sig til almindeligt Brug. Køler og Vadsker. Gennem lodrette Stigerør, der udgaar fra den ne- derste Del af hver Retort (Fig. 152), gaar de luftformige Stoffer op til en fælles Hydraulik. Det er en halvrund Beholder, hvori den Del af Tjæ- ren, der har højest Kogepunkt, fordraabes og føres ned til Tjærebrønden,