Kemien I Menneskets Tjeneste

STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 161 Fig. 153. (Fotografi fra Randers Gasværk.) ud foroven i den nederste Etage. Gassen strømmer den modsatte Vej, idet den kommer ind forneden i nederste Etage, stiger op gennem Apparatet fra Etage til Etage og strømmer ud foroven til højre. Idet Gassen strømmer opad, afkøles den af Vandet i Kølerørene, som derved opvarmes; da det friske, kolde Vand føres ind i øverste Etage og løber ud i nederste, maa Køleren blive varmest forneden og koldere opefter. Man opnaar herved, at den varmeste Gas kommer ind i den varmeste Etage i Køleren, og Gassen bliver derfor afkølet jævnt, hvilket bevirker, at Tjæren bedre udskilles. Tjæ- ren sætter sig dels paa Rørene, dels samler den sig paa Bunden. For at holde Rørene fri for Tjære overrisles de hele Tiden med Ammoniakvand. Tjæren og Ammoniakvandet løber ud forneden og ned i et Samle- kar. Fra Køleren ledes Gas- sen gennem en Tjæreskil- ler, hvor den gennemstrøm- mer en Dobbeltklokke, hvis Vægge er forsynet med fine Huller; idet Gassen søger ud gennem disse, støder den stadig mod Klokkens Vægge og derved afgiver den Tjære- draaber. Den næsten tjærefri Gas gaar videre til Vadskeren. Den alminde- lige Vadsker (Skrubber) er en Jernbeholder af Højde 10—15 Meter, som er fyldt med Koks (Fig. 143 og 144); ned over Koksene risler stadig koldt Vand, som Gassen kommer i Berøring med, idet den strømmer igennem Koksene. Vandet optager særlig Ammoniak og Ammoniakforbindelser. Under- tiden er Skrubberen ikke fyldt med Koks, men kun forsynet med mange Lag Træriste. En saadan Skrubber tager megen Plads, og man har derfor i mange Gasværker indført „Standardvadskeren“, som er langt mindre, men virker bedre. Standardvadskeren er en liggende Jerncylinder, der er delt i syv Kamre, som er fyldte med Vand i den nederste Halvdel. Paa langs i Vadskeren sidder der en lodret Akse, hvorpaa der er anbragt et Hjul i hvert Kammer; Hjulet er sammensat af en Mængde parallelle Blikplader. Disse Hjul drejes hurtigt rundt og sprøjter Vandet omkring i Kamrene, og naar Gassen ledes gennem Apparatet, kommer den, idet den bevæger sig rundt imellem Blikpladerne, i inderlig Berøring med Vandet. Naar Gassen er behandlet paa denne Maade, er den dog langtfra helt ren, selv naar den bagefter føres igennem Renseren; den indeholder stadig Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 11