Kemien I Menneskets Tjeneste

162 STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER en Del Cyan, som er en meget giftig Luftart, og Nafta lin. Ganske vist er Naftalin et fast Stof, som har baade ret højt Smeltepunkt og Kogepunkt, men da det er meget flygtigt, rives en Del teren bevirke, at Gasrørene tilstoppes, for Naftalin leder man af det med Gassen og kan om Vin- For at faa Gassen fuldstændig renset fra den direkte Fig. 154. Kølevadsker. (B. A. M. A. G.) Hydraulikken til en Naftalin- vadsker; det er en Standard- vadsker, som i Stedet for Vand indeholder Tjæreolie, der ved en Temperatur af ca. 30° let opløser Naftalinet og befrier Gassen fuldstændigtherfor. Der- fra strømmer Gassen saa gen- nem Køleren og hen til Vad- skeren, som skal optage baade Cyan og Ammoniak. Til dette Øjemed benytter man sig af, at en kold Opløsning af Jern- sulfat fuldstændig optager Cyan, og man anbringer da i de første to Kamre af Standardvadskeren en Op- løsning af Jernsulfat, medens der er Vand i de øvrige. Langt simplere bliver hele Køle- og Vadske- | indretningen, naar den forenes i et Apparat som i „Kølevadskeren Ba- mag“ (Fig. 154). Gassen føres fra Hydraulikken ind gennem Røret til venstre, og denne Del af Apparatet er Naftalinvadsker; derfra ledes Gassen gennem den midterste Del, som er en Reutter-Køler, og videre ud i den bageste Del, der er Cyan- og Ammoniakvadsker. Kølevadskeren tager natur- ligvis langt mindre Plads end de enkelte adskilte Apparater. I Gasretorten maa Trykket helst ikke være større end 1 Atmosfære, medens Trykket i Gasklokken nødvendigvis maa blive en Del større. Man indskyder derfor et eller andet Sted i Ledningen, enten mellem Køler og Vadsker eller mellem Vadsker og Renser en Pumpe (Ekshaustoren), som dels suger Gassen ud af Retorterne og gennem de forskellige Renseapparater, dels driver den videre under større Tryk gennem de øvrige Renseapparater og ind i Klokken.