Kemien I Menneskets Tjeneste

STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 163 Renseren. Den vadskede Gas indeholder endnu forskellige Urenheder, som man helst skal have den befriet for, navnlig Svovlbrinte og Svovl- kulstof. Skøndt begge kan forene sig med Baser, forbinder de sig kun i ringe Grad med Ammoniakken, der hellere gaar sammen med Kulsyren, som findes i rigelig Mængde i Gasvandet. Svovlbrinte og Svovlkulstof passerer derfor gennem Vådsker- ne. Allerede Clegg paa- viste, at læsket Kalk eg- nede sig til Rensning; i vore Dage anvender man hertil en Slags Jernilte. Rensningen foregaar i store firkantede Kasser „Rensekasser" (Fig. 145 E), der er forsynede med Tremmebunde, som be- dækkes med et tyndt Lag lernilte. Gassen kommer ind forneden og gaar ud foroven, og den gennem- vandrer flere (oftest 4) Kasser, saaledes at den først kommer ind i den Kasse, der har været brugt længst, og sidst kom- mer i Berøring med det friskeste Rensemateriale. Naar Kassen har været brugt nogen Tid, maa den tømmes og derefter atter fyldes med frisk Rensemasse. Den brugte Rensemasse bredes ud og gennemluftes, hvorefter den kan anvendes igen; naar den har været benytett 10 —15 Gange, kan den sælges til Svovlsyrefremstilling. Man faar dog ikke helt svovlfri Gas ved Rensning med Jernilte, da dette Stof kun optager Svovl- brinten, hvorimod læsket Kalk ogsaa kan optage Svovlkulstof; ifald der kræ- ves Gas, der er helt fri for Svovl, maa man erstatte Jerniltet i det ene af Renserens Lag med læsket Lag. / Gasklokken. Fra Renseren pumpes Gassen gennem en Gasmaaler og ind i Gasbeholderen (Gasklokken). Maaleren er indrettet som Fig. 149,