Kemien I Menneskets Tjeneste

164 STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER men den er naturligvis meget større end de Maalere, der bruges i Husene. Gasklokken er indrettet som Fig. 157; forneden er der et Bassin, der er fyldt med Vand, og som enten er nedgravet i Jorden (Fig. 157) eller ligger over Jorden (Fig. 155); i sidste Tilfælde er det dannet af sammennittede Jernplader. Lige over Vandfladen i Bassinet munder Tilledningsrø- ret, hvorigennem Gas- sen fra Maaleren kom- mer, og Afledningsrøret, der fører ud til Forbru- gerne. Klokken er lavet af sammennittede Jern- plader; den kan løftes op og ned ved Hjælp af Ruller, som løber paa Jernskinner, der sidder i det ydre Jernstillads; Klokken bæres oppe af den Gas, der er i Be- holderen, og udøver til Gengæld et Tryk paa Gassen. Da meget store Gasbeholdere vilde kræ- ve et urimeligt dybt Bas- sin, laver man Klokken af flere Afsnit, som kan skydes ud og ind i hin- anden ligesom Rørene i en Kikkert, og kun den øverste Del af Klokken er forsynet med Tag. Fig. 156. Det indre af en Gasklokke under Opførelse. (Fotografi fra Randers Gasværk.) Sammenføjningerne mellem Klokkens Afsnit lukkes med en Vandlaas (Fig. 157); da det er nødvendigt, at Vandet i denne ikke fryser om Vinteren, er Vandlaasen sat i Forbindelse med en Dampledning. Naar der produceres mere Gas, end der forbruges, løfter Gassen Klokken til Vejrs, idet den faar det dertil nødvendige Tryk fra Ekshaustoren; først hæver Klokkens øverste Del sig, og naar dennes nederste Rand har naaet Vandets Overflade, begynder den næste Afdeling at gaa opad, og saa fremdeles. Dersom Forbruget er større end Tilledningen, synker Klokken sammen og presser Gassen ud af Afledningsrøret. Uden paa Klokken findes der et Apparat, som til enhver Tid