Kemien I Menneskets Tjeneste

STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 165 viser, hvor meget Gas der er i Klokken. Gasbehol deren kan være af kæmpemæssig Størrelse. Den største Gasklokke findes i Charlottenburg ved Berlin; den rummer 160000 Kubikmeter Gas. Fig. 155 og 156 viser Randers ny Gasbeholder under Opførelse, skøndt den syner stort i Sammenligning med Huset i Baggrunden og den gamle Beholder ved Siden af, har den dog kun det ret beskedne Rumfang af 10000 Ku- bikmeter. Figurerne viser Jernbassinet udvendig og ind- vendig samt det ydre Stillads; paa Fig. 156 ser vi Jernstængerne, der skal bære Taget paa den øverste Del af Klokken; denne er sammensat af tre Afdelinger. Det vilde dog være umuligt at lede Gassen di- rekte fra Beholderen og ud til Forbrugerne, da Tryk- ket i Gasledningen, især naar den staar i Forbindelse med en stor Beholder, i saa Fald blev alt for stort. Dette Tryk maa nemlig kun være ganske lidt over 1 Atmosfære, naar Gasblussene skal brænde roligt; men i en stor Gasbeholder er Trykket betydelig større. Endelig er det nødvendigt, at Trykket i Byledningen stadig er omtrent det samme, medens det til forskellige noget forskelligt i Beholderen. Paa Gasværket lader man Fig. 158. Trykregulator. (B. A. M. A. G.) Fig. 157. Tider maa blive derfor Gassen fra Klokken først passere en Trykregulator, der kan være indrettet som Fig. 158. Den bestaar af en Klokke, der flyder paa Vand og trykkes ned af Lodder, der ligger paa den. I Forbindelse med Klokken er der en Ventil, som er dannet af en Dobbeltkegle, og som lukker eller aabner for Led- ningen. Gassen strømmer ind gennem Røret til venstre, og jo længere Klokken trykkes ned, desto mere aabnes Ventilen. Paa Ledningsrøret til Byen er der en Klap b, som re- guleres af Gas- trykket; endvi- dere erder indsat et Siderør, der har en Indsnev- ring ved a, hvor- fra en Ledning fører ind under