Kemien I Menneskets Tjeneste

166 STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER Regulatorklokken. Dersom Gasforbruget er ringe, er Strømmen af Gas gennem a langsom; men stiger Forbruget i Byen, bliver Gasstrømmen gennem a stærkere, og den stærke Gasstrøm bevirker, at der suges Gas fra Klokken, som derfor synker længere ned og aabner mere for Kugleventilen; dette bevirker igen, at en større Gasmængde strømmer igennem. Vi har nu lært at kende Gasværket og set, at der foruden Lysgas fremstilles Koks, Stenkulstjære og Gasvand; det sidste indeholder især Ammoniak. Af 100 Kilogram Gaskul faar man omtrent 18 Kilogram Gas, 5 Kilogram Tjære, 6 Kilogram Ammoniakvand og 70 Kilogram Koks. Ammoniak. Hovedkilden for Fremstilling af Ammoniak er Gasvandet, som dog kun indeholder 1 — 2 pCt. Ammoniak; derfor betaler det sig ikke at betale Fragt for selve Gasvandet, men dersom det skal blive en Indtægts- kilde for Gasværket, maa det først koncentreres eller omdannes paa anden Maade. Det beror nu paa forskellige Forhold, hvilket Produkt man helst skal fremstille for at faa det størst mulige Udbytte, om det skal være koncen- treret Gasvand, Salmiakspiritus eller Ammoniumsulfat. Salmiakspiri- tus (S. 41) er ren Ammoniak opløst i destilleret Vand. Ammoniumsulfat er et Salt, som ligefrem dannes ved direkte Forening af Ammoniak med Svovl- syre; Baseresten bestaar af Syrens Brint -j- Ammoniak (der selv er sam- mensat af Kvælstof og Brint) og kaldes Ammonium; vi har saaledes: Ammoniak -R Brintsulfat = Ammoniumsulfat. Ammoniak, Brint Raa Gasvand indeholder Ammoniaksalte, navnlig Ammoniumkarbonat (Ammoniak -j- Kulsyre), Ammoniumsulfid (Ammoniak -j- Brintsulfid eller Svovlbrinte), Salmiak (Ammoniumklorid = Ammoniak Saltsyre) samt Ammoniumsulfat. Naar Opløsningen af disse Salte koges, gaar det dem for- skelligt, idet Ammoniumkarbonat og Ammoniumsulfid sønderdeles, det første til Ammoniak, Kultveilte og Vand, det sidste til Ammoniak og Svovlbrinte, medens Ammoniumsulfat og Ammoniumklorid ikke sønderdeles, med mindre der tilsættes en stærk Base, f. Eks. læsket Kalk (Kalkiumhydroxyd); vi har da: Ammoniumsulfat -j- Kalkiumhydroxyd = Ammoniak -f- Kalkiumsulfat 4-Vand, Ammoniak -f- Brintsulfat og Ammoniakken gaar bort i Luftform. Den læskede Kalk benyttes opslemmet i Vand og kaldes da Kalkmælk, fordi den danner en mælkeagtig Vædske. Til Behandling af Gasvandet benyttes et Afdriveapparat eller Ko- lonneapparat (Fig. 159), som er bygget op af Celler, i hvis Bund der findes