Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
170 STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER virke afkølende og gaar derefter tilbage til Fordamperen. I Stedet for Am- moniak anvender man ofte flydende Kultveilte til Afkøling, og man benytter da Kølemaskiner af lignende Indretning. Ammoniumsaltene har været kendt i Europa fra Middelalderen af. He- rodots „Sal ammoniacum“ var dog ikke Salmiak, men Kogsalt; derimod har Geber vistnok betegnet Salmiak med dette Navn. Grunden hertil er rime- ligvis, at Salmiakken kom fra Asien til Europa under Navn af „armenisk Salt" eller „Sal armeniacum", og da man i de gamle Skrifter fandt Navnet „Sal ammoniacum", har man syntes, at dette Navn kunde passe for det ar- meniske Salt, og det er saa forandret til det simple Navn „Salmiak". Geber fremstillede Salmiak ved at inddampe en Blanding af Urin og Kogsalt. I vore Dage har en Del af Ammoniumsaltene ret stor praktisk Betyd- ning. Ammoniumsulfat og Ammoniumfosfat er værdifulde Gødnings- salte; navnlig anvendes Sulfatet som kvælstofgivende Stof, idet Planterne enten direkte optager Kvælstoffet fra Ammoniakken, eller denne omdannes først til Salpetersyre af Bakterier, som findes i Jorden. Mange Planter trives bedre, naar de gødes med Ammoniumsulfat, end naar de gødes med Salpeter; dette gælder saaledes Byg, Boghvede og Ris, medens Havre og Majs fore- trækker Salpeter. Salmiak benyttes ved Lodning til at rense de Metaldele, der skal sammenføjes, for det Lag Metalilte, der dannes ved Ophedningen. Salmiakken spaltes selv til Ammoniak og Saltsyre, og Saltsyren forbinder sig med Metaliltet. Af samme Grund bruges Salmiak, naar andre Metaller skal overtrækkes med et Lag Zink eller Tin; desuden anvendes den i galvaniske Elementer til Ringeapparater samt ved Farvefabrikationen og til Fremstilling af Jernkit, der laves af 1 Del Salmiak, 2 Dele Svovl og 10 Dele Jernpulver. Ammoniumkarbonat fik man tidligere som et ikke videre rent Produkt ved Ophedning af dyriske Affaldsstoffer, f. Eks. Knogler og Horn; det solg- tes under Navn af „Hjortetaksalt"; nu fremstilles det af Ammoniak og Kul- syre. Hjortetaksalt anvendes til Hævning af Dejg, da det ved Varme let spaltes til Ammoniak, Kultveilte og Vanddamp, og den stærke Luftudvikling bevirker, at Dejgen hæves. Ammoniumnitrat kan anvendes til Sprængstof. Stenkulstjæren. I Gasfabrikationens første Tid, inden man forstod med Fordel at udnytte Biprodukterne, virkede den store Tjæremængde, der fremkom, i høj Grad hæmmende. Ganske vist kunde man bruge Tjære til Imprægnering af Træ, men det var dog kun en ret begrænset Mængde, der paa denne Maade kunde finde Anvendelse. Opsamle Tjæren i lange Tider turde man heller ikke, da man jo ikke kunde gøre sig noget Haab om at slippe af med den. Nogle Steder valgte man simpelt hen den Udvej at lede Tjæren ud i Floderne; men det var Omegnens Beboere ikke særlig hen- rykte for; andre Steder greb man til det fornuftigere Middel at fyre Tjæren