Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
STENKULSGAS OG DENS BIPRODUKTER 171 bort under Retorterne. Saaledes stod Forholdene indtil 1845; Tjæren var en frygtelig Plage for Gasværkerne. Da opdagede den tyske Kemiker A. W. Hofmann, at der fandtes Benzol i Tjæren, og Benzol var et Stof, der kunde anvendes, bl. a. i Stedet for Benzin, og allerede 1846 begyndte Bron- ner i Frankfurt at adskille Tjæren i den lette Tjæreolie (væsentlig Benzol og beslægtede Stoffer) og den tunge Tjæreolie, som viste sig at være langt bedre end Tjæren selv til at imprægnere Træ med. Endelig i Aaret 1856 fremstillede Englænderen Perkin det første Farvestof af Tjære, nemlig det rødviolette Mauvei'n. Interessen for Tjæren voksede; 1864 fremstilledes Farvestoffet Martiusgult af Naftalin og 1868 Alizarin af Antracen. Tjæren blev mere og mere anvendelig. Nu fremstilles de fleste Farvestoffer og en Mængde andre Stoffer af Stenkulstjæren. Særlig Farvefremstillingen er blevet en Storindustri, der stadig kræver en større og større Tjæremængde. Fra at være en Plage for Gasværkerne er Tjæren blevet til et meget værdifuldt Raamateriale, som der stadig udkræves mere af, end Gasværkerne formaar at præstere. Dette har igen medført, at en Del Koksværker ogsaa har begyndt at udvinde Tjære i Stedet for at lade denne brænde bort. Til Trods for Tjærens store Værdi gaar der hvert Aar uberegnelige Mængder tabt ved Fyring med Stenkul, hvor Tjæren dels brænder bort, dels gaar ud gennem Skorstenen i Form af Kulrøg, som kun er til Fortræd. Dette uheldige Forhold ændrer sig mere og mere, efterhaanden som man gaar over til at fyre med luftformige Brændstoffer. Stenkulstjæren er en Blanding af mellem 200 og 300 forskellige Stoffer, der kan deles i 3 Grupper, nemlig 1) Syrer: Karbolsyre og Kresoler, 2) Baser: Pyridin og Kinolin og 3) Kulbrinter (Benzol, Naftalin, Antracen o. a.). De forskellige Stoffer findes i meget forskellig Mængde; af 100 Kilogram Sten- kulstjære faar man: 62 Kilogram Beg, 2 — Antracen, 20 — tunge Olier, 6 — Naftalin, — Pyridin og Kinolin, 2 — Karbolsyre og Kresoler, 2V2 — Benzol og beslægtede Kulbrinter, medens de øvrige 5V< Kilogram regnes at gaa tabt. Adskillelsen af de forskellige Stoffer foregaar ved Destillation, men forud for Destillationen foregaar der en Lagring i længere Tid, hvorved Tjæren og det medfølgende Vadskevand skilles ad i to Lag, og man faar saa en næsten vandfri Tjære- Ved selve Destillationen maa man helst arbejde med meget