Kemien I Menneskets Tjeneste

FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER 183 ledninger, saa at man direkte kan pumpe Stenolien fra Produktionsstedet til Havnebyerne, hvor Olien renses og derefter forsendes videre. Det raske Opsving i Amerikas Stenolieproduktion henledte Opmærksom- heden paa Europas Oliekilder og endnu mere paa Kaukasiens. I Omegnen af Baku findes rige Oliekilder, som man har kendt allerede i Oldtiden. Overalt, hvor der er Stenolie i Jorden, indeholder denne en Mængde luft- formige Kulbrinter, især Metan, og det er Trykket fra disse Gasarter, der presser Olien op, naar man har gennemboret det tætte overliggende Stenlag. I Stenolieegnene er det ret almindeligt, at Gassen strømmer ud af Jorden, og da den er meget letantændelig, er det sandsynligt, at den ved Lejlig- hed et Sted er bleven antændt af et Lyn; naar saa Gassen vedbliver at strømme ud, vedbliver Flammen at brænde ud afjorden. En saadan Flamme blev i Oldtiden dyrket som „hellig Ild“; ved Baku findes endnu i vore Dage Ruiner af et Tempel for Ilden, og i Templet er der murede Olieledninger. Udstrømningen af Gas ved Baku er i Nutiden langt ringere end i Oldtiden. Der findes dog ved det kaspiske Hav Steder, hvor Luftstrømmen stadig stiger op gennem Vandet, og de perlende Luftbobler faar Vandet til at ligne Sodavand, som lige er skænket op. Dersom man antænder Luftboblerne, brænder de, og Flammerne danser hen over Havet, indtil de slukkes af Vinden. Nogen større praktisk Betydning havde den kaukasiske Stenolie dog ikke. Da Rygtet om den amerikanske Olierigdom naaede Rusland, kom Rus- seren Novosilzoff i Tanker om, at han under et Felttog i Kaukasien en Snes Aar tidligere havde set Oliekilder, og han besluttede nu at rejse der- hen og prøve Lykken. Novosilzoff lejede amerikanske Ingeniører og Arbej- dere, lod foretage en Del Boringer, men havde i Begyndelsen ikke Held med Foretagendet. Alligevel fortsattes Boringerne i en Aarrække. Den 4de Februar 1866 stødte Ingeniøren Kind paa en haard Stenart; kort efter kom der saa heftige Eksplosioner, at Borestilladset slyngedes i Vejret, og Sten- olien sprang op i en Straale paa 50 Meters Højde; da Kilden blev boret noget dybere, gav den omtrent 1 Million Liter daglig, og i det første Aar gav den for 17 Millioner Kroner Stenolie. Andre Boringer viste endnu større Resultater; 1893 opdagede man en Kilde, der i længere Tid præsterede over Vs Million Liter i Timen. Oven over Borehullet bygger man en Skakt, og rundt omkring danner man en Fordybning, som skal optage den største Del af Stenolien. Fra Beholderen drives Olien gennem Jernrør til Fabrikkerne, som besørger den videre Behandling. Olien forsendes saa enten med Damp- skibe ad det kaspiske Hav til Volga eller med Jernbanen til Havnebyen Batum ved det sorte Hav; for yderligere at lette Transporten til Batum har man endelig anlagt en Rørledning, saa man kan pumpe Stenolien hele Vejen. I de senere Aar har man fundet Stenolie flere Steder, og for hvert Aar kommer der nye Findesteder til rundt omkring i alle Verdensdele. Det er