ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
190 FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER Blanding af Luft og Benzindamp. Da man var klar over Aarsagen til Selv- antændelsen, udfandt man, at denne Ulempe kunde afhjælpes, naar man gjorde Benzinen til en elektrisk Leder, hvilket sker ved Tilsætning af en ganske ringe Mængde af Oliesyrens Magniumsalt. I de senere Aar har Benzin faaet en ny Anvendelse, idet den bruges til at drive Motorer. Her benytter man sig af, at en Blanding af Benzindamp og Luft eksploderer ved Antændelse; ved Forbrændingen udvikles der en temmelig høj Varmegrad, Luften udvider sig og udøver derved et stærkt Tryk. Naar man nu lader Eksplosionen foregaa i en Cylinder, hvor Luft- blandingen er indesluttet mellem Cylindrens faste Vægge og et bevægeligt Stempel, bevirker Lufttrykket, at Stemplet bevæger sig fremad. Dersom man nu indretter det saaledes, at en Del af den ophedede Luft kan undslippe gennem en Ventil, og Resten af Luften afkøles, bliver Trykket bagved Stemp- let mindre, og Stemplet gaar igen tilbage. En ny Eksplosion fører atter Stemplet frem, og ved at lade Eksplosionerne følge regelmæssigt efter hver- andre kan man faa Stemplet til at bevæge sig regelmæssigt frem og tilbage. Det er dette Princip, der anvendes i Benzinmotorer; Benzinen føres blandet med Luft i en fin Straale ind i Cylinderen, og den eksplosive Luftblanding tændes ved en Gnist fra et elektrisk Tændeapparat. — Baade til Vadsk og til Motorer benytter man Benzol sammen med Benzin; til Motorer foretræk- ker man dog Benzin, da den er mindre kulrig end Benzol og derfor bræn- der uden at sode. Den største Anvendelse af Benzin er dog til at udtrække Fedt af Knog- ler og Palmekærner, hvortil man tidligere benyttede det ildelugtende Svovl- kulstof. Med det stærke Forbrug af Benzin vokser Efterspørgslen; samtidig hermed er Stenolieproduktionen i Pennsylvanien i Tilbagegang, og da navnlig den pennsylvanske Olie indeholder megen Benzin, er Amerikas Benzinproduk- tion bleven ringere. Medens Amerika tidligere udførte store Mængder af Benzin, forbruges nu alt i Landet selv. Europa faar nu Benzin fra Galizien og de indiske Øer. Destillationsresten udgør, naar man ser bort fra den pennsylvanske Stenolie, oftest Halvdelen eller mere af Raaolien. Det gælder derfor om at faa denne Rest praktisk anvendt; den har ogsaa i Tidens Løb faaet større og større Betydning. Uden videre Behandling kan den benyttes som Brænd- stof; i Kaukasien anvendes den under Navn af Masut som det vigtigste Brændstof til Fyring under Dampkedler baade her og i Omegnen. Masut er paa engang billigt og godt Brændsel; den tykke Olie blæses i en fin Straale sammen med Luft ind i Fyrstedet; den giver høj Varmegrad, ingen Slagge eller Aske og ingen Røg. Krigsskibe, der bruger Masut til Brændsel, har den Fordel, at de ikke forraader deres Nærværelse ved Røg. I Amerika anvendes