Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER
Blanding af Luft og Benzindamp. Da man var klar over Aarsagen til Selv-
antændelsen, udfandt man, at denne Ulempe kunde afhjælpes, naar man
gjorde Benzinen til en elektrisk Leder, hvilket sker ved Tilsætning af en
ganske ringe Mængde af Oliesyrens Magniumsalt.
I de senere Aar har Benzin faaet en ny Anvendelse, idet den bruges
til at drive Motorer. Her benytter man sig af, at en Blanding af Benzindamp
og Luft eksploderer ved Antændelse; ved Forbrændingen udvikles der en
temmelig høj Varmegrad, Luften udvider sig og udøver derved et stærkt
Tryk. Naar man nu lader Eksplosionen foregaa i en Cylinder, hvor Luft-
blandingen er indesluttet mellem Cylindrens faste Vægge og et bevægeligt
Stempel, bevirker Lufttrykket, at Stemplet bevæger sig fremad. Dersom man
nu indretter det saaledes, at en Del af den ophedede Luft kan undslippe
gennem en Ventil, og Resten af Luften afkøles, bliver Trykket bagved Stemp-
let mindre, og Stemplet gaar igen tilbage. En ny Eksplosion fører atter
Stemplet frem, og ved at lade Eksplosionerne følge regelmæssigt efter hver-
andre kan man faa Stemplet til at bevæge sig regelmæssigt frem og tilbage.
Det er dette Princip, der anvendes i Benzinmotorer; Benzinen føres blandet
med Luft i en fin Straale ind i Cylinderen, og den eksplosive Luftblanding
tændes ved en Gnist fra et elektrisk Tændeapparat. — Baade til Vadsk og
til Motorer benytter man Benzol sammen med Benzin; til Motorer foretræk-
ker man dog Benzin, da den er mindre kulrig end Benzol og derfor bræn-
der uden at sode.
Den største Anvendelse af Benzin er dog til at udtrække Fedt af Knog-
ler og Palmekærner, hvortil man tidligere benyttede det ildelugtende Svovl-
kulstof. Med det stærke Forbrug af Benzin vokser Efterspørgslen; samtidig
hermed er Stenolieproduktionen i Pennsylvanien i Tilbagegang, og da navnlig
den pennsylvanske Olie indeholder megen Benzin, er Amerikas Benzinproduk-
tion bleven ringere. Medens Amerika tidligere udførte store Mængder af
Benzin, forbruges nu alt i Landet selv. Europa faar nu Benzin fra Galizien
og de indiske Øer.
Destillationsresten udgør, naar man ser bort fra den pennsylvanske
Stenolie, oftest Halvdelen eller mere af Raaolien. Det gælder derfor om at
faa denne Rest praktisk anvendt; den har ogsaa i Tidens Løb faaet større
og større Betydning. Uden videre Behandling kan den benyttes som Brænd-
stof; i Kaukasien anvendes den under Navn af Masut som det vigtigste
Brændstof til Fyring under Dampkedler baade her og i Omegnen. Masut er
paa engang billigt og godt Brændsel; den tykke Olie blæses i en fin Straale
sammen med Luft ind i Fyrstedet; den giver høj Varmegrad, ingen Slagge
eller Aske og ingen Røg. Krigsskibe, der bruger Masut til Brændsel, har den
Fordel, at de ikke forraader deres Nærværelse ved Røg. I Amerika anvendes