Kemien I Menneskets Tjeneste

FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER 189 og Afstanden op til Flammen derfor bliver større, sker der ingen væsentlig For- mindskelse af Flammen. Fig. 169 fremstiller en meget stærkt lysende Lampe, hvor der er en Kanal gennem Beholderen F; der tilføres da frisk Luft baade gennem Gitteret under Lampeglasset og gennem Kanalen i Beholderen. Da den kaukasiske Stenolie er kulrigere end den pennsylvanske, kræver den rigeligere Lufttilførsel; dersom man derfor brænder kaukasisk Olie i vore almindelige Lamper, som er indrettet for pennsylvansk Olie, faar man en sodende Flamme. Naturligvis kan man lige saa godt indrette en Lampe for kaukasisk Sten- olie; derimod kan man ikke indrette Lamper, der brænder lige godt med begge Slags Olie. Benzin. Da Stenolieindustrien fra 1860 tog saa vældigt et Opsving, kom der store Mængder af Benzin i Handelen. Dette flygtige, brandfarlige Stof fik navnlig Betydning ved „kemisk Vadsk“, da det let opløser Fedtstoffer. Man lægger det smud- sige Tøj, især Uldstoffer og Silkestoffer, i lukkede Vadskemaskiner med Benzin; Maskinen sættes i Bevægelse, Fedtstofferne opløses, og de Uren- heder, der hænger fast i Fedtpletterne, fjærnes herved; Tøjet skylles bagefter med Benzin og tørres saa. Den store Udvikling, Benzinvadsken har faaet, skriver sig fra Aaret 1894, da man i Saponin fandt et sæbelignende Stof, som kan opløses i Benzin; derved faar Benzin langt større Evne til at bortvadske Fedtstof, ligesom Sæbevand virker bedre end almindeligt Vand. Den kemiske Vadsk har igen haft Ind- flydelse paa Moden; da det blev let at rense lyst Tøj, blev det mere alminde- ligt at anvende lyse uldne Stoffer til Klædninger, og medens man i tidligere Tider var nødt til at lade en lys ulden Kjole, der havde faaet for mange Pletter, farve mørk og derefter gaa med den mørke Dragt, sender man den nu til Rensning og kan igen være klædt i lys Kjole. Benzinvadsk frembød i Begyndelsen en stor Ulempe, idet Benzinen ofte antændtes, uden at man var i Stand til at finde Aarsagen hertil. Til sidst udfandt man, at Antændelsen skyldtes Elektricitet. Benzin er en meget slet elektrisk Leder, og naar uldne Stoffer gnides med Benzin, opstaar der let Elektricitet, som ikke ledes bort, og Spændingen kan da blive saa stor, at der fremkommer Gnister, som antænder Benzindampene. Flammerne fra den brændende Benzin var til stort Besvær for Arbejderne, og de gav ofte An- ledning til Eksplosioner, naar der i Arbejdslokalet fandtes en eksplosiv