Kemien I Menneskets Tjeneste

SPRÆNGSTOFFER 203 A Fig. 175. Kilogram prismatisk Krudt kunde kaste et Projektil, der vejede 215 Kilo- gram, 20 Kilometer bort; Vejen blev tilbagelagt i 71 Sekunder, og Projektilet naaede under Vejs en Højde af 6V2 Kilometer (henimod 1 dansk Mil). I vore Dage gaar det tilbage med Krudtet. Der er ingen Tvivl om, at dette Stof har haft en uhyre Betydning i Verdenshistorien, men den mo- derne Kemi har frembragt Sprængstoffer af ganske anderledes imponerende Virkning, og Kemien har formaaet at gøre disse Sprængstoffer anvendelige til næsten ethvert Formaal, der udkræver Sprængstoffer; det er da en Selv- følge, at Krudtet, som i over et halvt Aartusinde var Enehersker paa sit Omraade, og som i det sidste Aarhundrede havde naaet sin højeste Udvikling, maatte vige for de stærkere Konkurrenter. Nu anvendes Krudtet væsentlig til Jagtgeværer — endnu da — samt til Sprængninger i løse Stenarter, hvor det udmærker sig frem for de nye Sprængstoffer ved at løsrive større Masser uden helt at pulve- risere dem. Endelig har Krudtet endnu en vigtig Plads i Fyrværkeriet. Af Fyrværkerisager skal vi kun omtale Raketten (Fig. 175). Denne fremstilles af et Paphylster, som er indsnevret i den nederste Ende, hvorigennem der gaar en Lunte, d. v. s. en Snor, der er dyppet i fugtigt Krudt. I den nederste Del af Raketten er der et Hulrum (S), „Sjælen", og uden om dette er Raketten fyldt med faststampet Mel- krudt Z; den nederste Del lukkes foroven med et Laag, som er for- synet med en lille Aabning x. Oven paa Raketten anbringes en lukket Hat, der er tilspidset, for at den lettere kan kløve Luften; Hatten indeholder de to Hulrum K og H. Dersom Raketten skal anvendes til Fyrværkeri, fyldes Rummet K med Krudtkorn eller med Kugler, der er sammenæltede af Krudt og Kaliumklorat, hvori er blandet Metalsalte eller Jernfilspaaner; i første Tilfælde ender Ra- ketten med et Knald, naar den har naaet en vis Højde, og i sidste Tilfælde udsender den en Regn af lysende og farvede Stjærner. Til Raketten fastgør man en tynd Stang, der er meget længere end selve Raketten; Stangen tje- ner til at styre Raketten. Naar Lunten antændes, breder Ilden sig hurtigt inde i Sjælen og kommer derved i Berøring med en temmelig stor Over- flade af Krudtet; de udviklede Luftarter strømmer med stor Fart ud af Ra- kettens aabne Ende og presser derved Raketten op i Luften; gennem Aab- ningen x breder Ilden sig ind til Fyrværkerisagerne i K. Raketten er dog ikke blot til Fornøjelse. I tidligere Krige, lige til 1866, anvendtes den til Signalisering, og i Nutidens Redningsvæsen har den faaet en meget vigtig Anvendelse. Naar Brændingen er for stærk, og Rednings- baaden ikke kan komme ud til et strandet Skib, skaffer man sig Forbindelse med dette ved Hjælp af en Kasteraket (Redningsraketten, Fig. 176). Denne er betydelig større end den almindelige Raket, og Hylsteret er ikke lavet af