Kemien I Menneskets Tjeneste

SPRÆNGSTOFFER 209 Man forsender Sprængstoffet i Blikkander til det Sted, hvor det skal bru- ges; her tilsætter man Knaldsats og Lunte, hvorefter Kanden anbringes i Borehullet, og Lunten tændes. I Europa benytter man Dynamit, som er en Blanding af Nitroglycerin med Infusoriejord. Infusoriejord er Kiselsyre, som er dannet af mikroskopiske smaa Dyrs Skaller; selve Jordarten er ganske finkornet, melagtig. Da den er meget mod- standsdygtig over for kemisk Paavirkning, blød og ikke brændbar, har man i lang Tid brugt den til Nedpakning af Vædsker, som paa Grund af deres ætsende Egenskaber er vanskelige at forsende. Nobel benyttede ogsaa Infu- soriejord til at stille Blikflaskerne med Nitroglycerin ned i, naar de skulde sendes bort; det fortælles nu, at en Flaske engang gik itu under Transpor- ten, og det viste sig da, at Infusoriejorden havde opsuget alt Nitroglycerinet. Nobel forfulgte denne Opdagelse videre, og 1867 førte han Dynamit i Han- delen. Dette Stof er mindre eksplosionsfarligt, lettere at haandtere og for- sende end Nitroglycerin. Naar Dynamit anvendes til Sprængning, fylder man den først i en hul, cylindrisk Form, der er lukket i Bunden, og den presses derefter sammen med et Træstempel; man faar herved smaa cylinderformede Legemer, der indpakkes i Pergamentpapir. Ved Sprængninger forsynes Dy- namitpatronen med Knaldsats og en Lunte eller en elektrisk Ledning, hvor- efter den anbringes i Borehullet. Selvfølgelig er Dynamit mindre virksom end det rene Nitroglycerin, da den indeholder en stor Del (oftest 25 pCt.) uvirksomt Stof. Dette Stof skal fremskaffes, behandles paa særlig Maade og forsendes, hvilket altsammen koster Penge og gør Dynamit mindre økonomisk. Man har derfor bestræbt sig for at finde andre Stoffer, som kunde tilsættes, og som ikke blot ligesom Infusoriejorden kunde give en mere praktisk Form, men tillige var virksomt Sprængstof. Et saadant Stof fandt man i Kollodiumuld, der selv ikke er sær- lig eksplosiv, men naar den tilsættes i ganske ringe Mængde til Nitroglyce- rin, deltager den i Eksplosionen. Til Blandingen sættes endvidere malet Træ- uld og noget Salpeter. Dette Sprængstof, som i den senere Tid synes at blive Sejrherren i den store Konkurrence, kaldes Sprænggelatine eller Gela- tinedynamit. Ligesom Dynamit udvikler Sprænggelatine ikke giftige Luft- arter under Eksplosionen og kan derfor anvendes i Bjergværker; Nitrogly- cerin giver, som vi har set, Overskud af Ilt, naar det sønderdeles, og dette Iltoverskud er tilstrækkeligt til at faa den Kulilte, der skulde udvikles af Kollodiumuld, omdannet til Kultveilte. Dersom man lægger en Dynamitpatron paa Jorden og antænder den, bevirker Eksplosionen, at der fremkommer et Hul i Jorden, medens Omgi- velserne ikke i nogen særlig Grad paavirkes. Eksplosionen foregaar indenfor et ringe Rum og væsentlig i den Retning, hvor Modstanden er størst. Hvis man anbringer en Dynamitpatron oven paa Løbet af en Kanon, vil den ved Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 14