Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
pl 210 SPRÆNGSTOFFER o Eksplosionen ødelægge Kanonen, og Mandskabet kan staa i ca. 300 Skridts Afstand uden at udsættes for nogen Fare. Da Franskmændene 1871 overgav Paris’ Forter til Tyskerne, ødelagde man først Kanonerne paa denne Maade Som vi har set, har de forskellige Sprængstoffer en ret forskellig Virk- ning, men Sprængarbejder kræver ogsaa en forskellig Virkning; dersom man skal lave en Tunnel gennem et Bjerg eller bortrydde en undersøisk Klippe fra en Havn, er Hovedformaalet kun at faa fjernet det Materiale, der er i Vejen; skal man løsrive Skiferplader af et Skiferbrud, gælder det først og fremmest om at faa disse Plader i saa hel Tilstand som muligt. Det er ret indlysende, at der i de to førnævnte Eksempler maa benyttes Sprængstoffer, der har forskellig Virkning. Ganske bestemte Krav maa man stille til de Sprængstoffer, der skal anvendes i Kulgruber, da der her kan indtræde store Ulykker, ifald det findelte Kulstøv eller en mulig tilstedeværende eksplosiv Metanblanding antændes. Her gælder det om, at Eksplosionstemperaturen ikke bliver saa høj, at den naar Antændelsestemperaturen for en Blanding af Metan og Luft eller af Kulstøv og Luft; heller ikke maa Flammen vare for længe. Hverken Krudt eller Dynamit egner sig godt til saadanne Spræng- ninger; Krudt har ikke nogen særlig høj Eksplosionstemperatur, men Flam- men varer temmelig længe, da Eksplosionen foregaar forholdsvis langsomt; Dynamit eksploderer meget hurtigt, men har til Gengæld høj Eksplosions- temperatur. I de senere Aar er der derfor mange Kulgruber, hvor det er forbudt at bruge Krudt eller Dynamit til Sprængning. Man anvender i Stedet for de saakaldte Sikkerhedssprængstoffer. Hertil kan benyttes Dynamit,, hvortil der i Forvejen er sat Natriumsulfat eller Soda; begge disse Salte indeholder meget Vand, som fordamper under Eksplosionen, og da der til Fordampningen bruges Varme, bliver Eksplosionstemperaturen lavere end for almindelig Dynamit. Man anvender ogsaa hyppigt Ammoniumnitrat, som ved Ophedning spaltes til Kvælstof, Vanddamp og Ilt; Ammoniumnitrat blandes med kulholdige Stoffer, og man faar et Sprængstof, der kun kan an- tændes ved en Knaldsats, og som virker kraftigt, men alligevel har en tem- melig lav Eksplosionstemperatur. Røgfrit Krudt. Almindeligt Krudt har den store Ulempe, at det giver den tunge, tætte Krudtrøg, der bliver staaende nogen Tid foran Geværet og hindrer Skytten i at iagttage Virkningen af Skuddet. I Krigstilfælde er det endnu værre, da Røgen fra Skytter eller Artilleri, som er anbragt i en skjult Stilling, hurtigt forraader denne og giver Fjenderne et godt Sigte. Det er derfor ganske naturligt, at Staterne har arbejdet for at fremstille Krudt, som gav mindre Røg. Ved matematiske Beregninger fandt man, at man kunde opnaa en langt større Virkning af Geværerne, naar man kunde give Projektilet en større