Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
pl
210
SPRÆNGSTOFFER
o
Eksplosionen ødelægge Kanonen, og Mandskabet kan staa i ca. 300 Skridts
Afstand uden at udsættes for nogen Fare. Da Franskmændene 1871 overgav
Paris’ Forter til Tyskerne, ødelagde man først Kanonerne paa denne Maade
Som vi har set, har de forskellige Sprængstoffer en ret forskellig Virk-
ning, men Sprængarbejder kræver ogsaa en forskellig Virkning; dersom man
skal lave en Tunnel gennem et Bjerg eller bortrydde en undersøisk Klippe
fra en Havn, er Hovedformaalet kun at faa fjernet det Materiale, der er i
Vejen; skal man løsrive Skiferplader af et Skiferbrud, gælder det først og
fremmest om at faa disse Plader i saa hel Tilstand som muligt. Det er ret
indlysende, at der i de to førnævnte Eksempler maa benyttes Sprængstoffer,
der har forskellig Virkning. Ganske bestemte Krav maa man stille til de
Sprængstoffer, der skal anvendes i Kulgruber, da der her kan indtræde store
Ulykker, ifald det findelte Kulstøv eller en mulig tilstedeværende eksplosiv
Metanblanding antændes. Her gælder det om, at Eksplosionstemperaturen
ikke bliver saa høj, at den naar Antændelsestemperaturen for en Blanding af
Metan og Luft eller af Kulstøv og Luft; heller ikke maa Flammen vare for
længe. Hverken Krudt eller Dynamit egner sig godt til saadanne Spræng-
ninger; Krudt har ikke nogen særlig høj Eksplosionstemperatur, men Flam-
men varer temmelig længe, da Eksplosionen foregaar forholdsvis langsomt;
Dynamit eksploderer meget hurtigt, men har til Gengæld høj Eksplosions-
temperatur. I de senere Aar er der derfor mange Kulgruber, hvor det er
forbudt at bruge Krudt eller Dynamit til Sprængning. Man anvender i
Stedet for de saakaldte Sikkerhedssprængstoffer. Hertil kan benyttes
Dynamit,, hvortil der i Forvejen er sat Natriumsulfat eller Soda; begge disse
Salte indeholder meget Vand, som fordamper under Eksplosionen, og da der
til Fordampningen bruges Varme, bliver Eksplosionstemperaturen lavere end
for almindelig Dynamit. Man anvender ogsaa hyppigt Ammoniumnitrat,
som ved Ophedning spaltes til Kvælstof, Vanddamp og Ilt; Ammoniumnitrat
blandes med kulholdige Stoffer, og man faar et Sprængstof, der kun kan an-
tændes ved en Knaldsats, og som virker kraftigt, men alligevel har en tem-
melig lav Eksplosionstemperatur.
Røgfrit Krudt. Almindeligt Krudt har den store Ulempe, at det giver
den tunge, tætte Krudtrøg, der bliver staaende nogen Tid foran Geværet og
hindrer Skytten i at iagttage Virkningen af Skuddet. I Krigstilfælde er det
endnu værre, da Røgen fra Skytter eller Artilleri, som er anbragt i en skjult
Stilling, hurtigt forraader denne og giver Fjenderne et godt Sigte. Det er
derfor ganske naturligt, at Staterne har arbejdet for at fremstille Krudt, som
gav mindre Røg.
Ved matematiske Beregninger fandt man, at man kunde opnaa en langt
større Virkning af Geværerne, naar man kunde give Projektilet en større