Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPRÆNGSTOFFER
211
Begyndelseshastighed end den, det almindelige Krudt var i Stand til at præ-
stere. Franskmændene især anstillede en Række Forsøg i den Anledning, og
disse Forsøg beskæftigede sig selvfølgelig med Nitroforbindelserne; det lyk-
kedes dem ogsaa at fremskaffe et Stof Melinit, som i Hovedsagen bestod
af Pikrinsyre (Nitrokarbolsyre, S. 176), men hvis nærmere Sammensætning
og Fremstilling forblev en Statshemmelighed. Melinit synes dog ikke helt at
have svaret til Ønskerne, og man arbejdede stadig videre. 1886 opfandt
Franskmanden Vieille det røgfri Krudt, som ganske vist ikke er helt
røgfrit, men den svage Røg, der fremkommer ved Forbrændingen, trækker
hurtigt bort; endelig har røgfrit Krudt den store Fordel frem for almindeligt
Krudt, at det har langt kraftigere Virkning. Det er derfor ganske naturligt,
at det almindelige Krudt fortrænges mere og mere. Hærene anvender nu
overalt det røgfri, og dette Stof bliver ogsaa mere almindeligt til Jagtbrug.
Vieilles røgfri Krudt fremstilledes af Skydebomuld. Dette Stof er altfor
voldsomt til Skydning; Eksplosionen foregaar saa hurtigt, at Geværerne eller
Kanonerne vilde sprænges. Naar Skydebomuld, efter at det er sønderdelt og
udvadsket, udrøres i Eddikeæter (en kemisk Forbindelse af Sprit og Ed-
dikesyre), og Eddikeæteren atter er fordampet, eksploderer det meget lang-
sommere og kan nu anvendes til Skydning. Skydebomulden forandres ved
Behandling med Eddikeæter til en limagtig Masse, der valses ud til tynde,
gennemskinnende Blade; disse skæres atter ud i smaa Stykker, der tørres og
gnides med Grafit, hvorved de faar nogen Lighed med Krudtkorn.
Ogsaa Nobel fremstillede et Slags røgfrit Krudt. Han benyttede en Blan-
ding af lige Dele Nitroglycerin og Kollodiumuld; heraf dannes en limagtig
Masse, der har kraftigere Virkning end Krudtet af Skydebomuld. Da man
i flere Aar havde anvendt Nobels Krudt, og det viste sig, at den høje Eks-
plosionstemperatur beskadigede Løbene i Geværerne og Kanonerne, gik man
over til at bruge mindre Nitroglycerin (Vi) og mere Kollodiumuld.
Dersom man blander Nitroglycerin med Acetone (en kemisk Forbin-
delse af Kulstof, Brint og Ilt, der bl. a. faas sammen med Eddike og Træ-
spiritus ved Destillation af Træ) og derefter tilsætter Skydebomuld, faar man
ogsaa et Sprængstof, der kan benyttes til Skydning. Naar største Delen af
Acetonen er fordampet, kan man trække det tilbageblevne ud i lange Traade
af bestemt Tykkelse. Disse Traade benyttes under Navn af Cordit som
røgfrit Krudt i den engelske Hær. I de sidste Aar benytter Englænderne
Krudt, der er fremstillet af Nitroglycerin og Skydebomuld, hvortil er sat
lidt Vaseline, som dels skal bevirke en langsommere Forbrænding, dels
smøre Geværløbet.
14*