Kemien I Menneskets Tjeneste

VANDET Vandets Forekomst i Naturen. Vandet er det eneste Stof, som findes i Naturen i alle tre Tilstandsformer, nemlig: luftformigt som Vand- damp, flydende som Vand og fast som Is. Det luftformige Vand udgør en ganske vist ringe, men meget væsentlig Bestanddel af Atmosfæren; det flydende Vand træffer vi overalt paa vor Klode, som det dækker omtrent de tre Fjerdedele af i Form af Havvand, og paa Fastlandet danner det Kil- der, Floder og Søer; det faste Vand danner et stadigt Dække over Landene omkring Polerne, ligesom det ogsaa hele Aaret igennem kan findes paa de høje Bjergtoppe i Form af Sne eller Isstrømme, der fra Bjergtoppene skyder sig ned i Dalene. I Atmosfæren findes Vand som Skyer, der er dannet af fine Vanddraa- ber eller Isnaale, som holder sig svævende i Luften; men hvad enten Luften er skyet eller klar, er der altid Vanddamp % til Stede. Ganske vist W kan vi ikke se Luf- ‘ J tens Vanddamp, men vi kan let paavise Flg’ 178‘ dens Tilstedeværelse. Simplest gør vi det ved at stille et Glas koldt Vand ind i en varm Stue, og vi ser da, at der sætter sig Dug paa Glassets Yder- side; Luften, der kommer i Berøring med det kolde Glas, afkøles, og Afkø- lingen bevirker, at noget af Vanddampen fordraabes. Vi kan ogsaa paavise Vanddampen ved Vejning, idet vi fylder et Rør (Fig. 178) med et vand- sugende Stof, f. Eks. vandfrit Kalkiumklorid, og vejer Røret; naar vi der- efter med en Blæsebælg puster Luft igennem Røret i nogen Tid, finder vi, at det kommer til at veje mere. I Stedet for at puste Luften igennem kunde vi suge den igennem ved Hjælp af en Flaske som B paa Fig. 35, idet vi anbringer Røret med Kalkiumklorid paa Flasken Æs Plads; naar vi nu maaler den Vandmængde, der løber ud af B, faar vi et Maal for den Luft- mængde, der er suget gennem Røret, og vi faar saaledes at vide, hvor megen