Kemien I Menneskets Tjeneste

VANDET 213 Vanddamp, der er i et bestemt Rumfang Luft. Anstiller vi Forsøget flere Gange, faar vi ikke samme Mængde Vanddamp; Luftens Indhold af Vand- damp er vekslende; den afhænger i høj Grad af Temperaturen. Ved stærk Afkøling fordraabes en Del af Vanddampen, og den falder ned som Regn. Regnvandet er aldrig helt rent. Renheden afhænger af Aarstiden og de stedlige Forhold. Regnen optager forskellige Bestanddele fra Luften, og jo renere Luften er, desto renere bliver Regnvandet. Da Luften altid indeholder Kvælstof, Ilt og Kultveilte, er det naturligt, at disse Luftarter altid findes op- løst i Regnvand. Som Regel indeholder Luften tillige faste Stoffer, der svæver rundt som fint Støv; saadanne faste Stoffer er: Kogsalt, Kalkiumsalte, Am- moniumnitrat, findelt Ler og Sand samt organiske Bestanddele; til de sidste hører Bakterier og andre Smaaorganismer. Alle disse faste Stoffer vil man finde i Regnvand, med mindre det har regnet i lang Tid, og Luften er ble- ven grundigt vadsket; i saa Fald indeholder Regnvandet kun de luftformige Urenheder. Da Luftens Renhed er forskellig paa de forskellige Steder, følger heraf, at Regnvandets Renhed ogsaa afhænger af Stedet. Renest er Luften i Bjergegne og over Havet, urenest over store Byer, navnlig Fabriksbyer; her indeholder den en Mængde Kulstøv og sure Luftarter, især Svovlilte, Svovl- syredampe og Salpetersyredampe. Naar Regnen falder ned paa Jorden, fordamper en Del af Vandet med det samme; en anden Del løber hen ad Jordens Overflade til den nærmeste Bæk eller Flod; men langt den største Del synker ned gennem de løsere Jordlag, indtil den naar til Lag, der er uigennemtrængelige for Vand, og her samler sig til Grundvand. Grundvandet staar dog ikke stille, men løber som en underjordisk Vandaare hen over de tætte Lag, eller det strømmer ud af Jorden i en Kilde. Da Vandet har stor Evne til at opløse forskellige Stoffer, medtager det, idet det strømmer igennem de øverste Jordlag, de Bestanddele i disse, der let opløses. Disse Bestanddele er forskellige efter de Jordlag, som Vandet har gennemstrømmet. Da Natrium- og Kaliumsalte er meget ud- bredte og letopløselige, skulde man vente, at Grundvandet indeholdt rigeligt af dem; men her er det netop indrettet saa viseligt fra Naturens Side, at Kaliumsaltene, der har stor Betydning som Næringssalte for Planterne, van- skeligt vadskes bort af Jorden, medens Natriumsaltene, der ingen Værdi har for Planterne, let udvadskes og derfor findes i stor Mængde i Grundvandet; af Natriumsalte er det da navnlig Natriumklorid (Kogsalt), der føres med. Foruden Kogsalt indeholder Grundvandet oftest en Del Magniumsulfat (En- gelsk Salt), Jernsalte, Kalkiumsulfat (Gips) og Karbonater af Kalkium og Magnium. Karbonaternes Mængde afhænger af Vandets Kultveilteindhold; jo mere Kultveilte det indeholder, desto lettere kan det opløse de Karbonater, som ellers er uopløselige (S. 47). Af det foregaaende ser vi, at Kildevand er rigt paa opløste faste Stoffer, og at det som oftest er haardt Vand.