Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
214 VANDET Af Kildevand og Grundvand opstaar Bække og Floder. Da disse ogsaa direkte modtager Regnvand, som ikke har optaget faste Stoffer fra Jorden, bliver Indholdet af faste Stoffer i dem forholdsvis ringere. Desuden medfører den store Overflade, at en Del af Kultveilten damper bort; derved udskilles en tilsvarende Mængde af de opløste Karbonater, og Flodvandet er derfor som Regel „blødt“ Vand. Hvor Strømmen er stærk, medfører Floderne findelt Sand og Ler, som er opslæmmet i Vandet og igen bundfældes paa Steder, hvor der er svag Strøm, f. Eks. naar Floderne løber ud i Indsøer eller Hav- bugter. Havvandet indeholder en ret betydelig Mængde af opløste Salte; i Ver- denshavene er der saaledes ca. 3,5 pCt. Ved Fordampning fra Havet bortgaar der Ferskvand, men Saltmængden bliver dog uforandret, da den Regn, der falder paa Havet, og Floderne igen tilfører Ferskvand. Medens Verdens- havenes Saltholdighed overalt er omtrent den samme, stiller Forholdet sig noget anderledes for Indhavene. Dersom et Indhav har stor Tilførsel af Flod- vand, og Fordampningen ikke er særlig stor, bliver Saltholdigheden mindre end i Verdenshavet; saaledes er Saltholdigheden i Nordsøen 3,s pCt., i Sorte- havet kun 1,8 pCt. og i den nordlige Del af Østersøen endogsaa kun 0,5 pCt. Hvis Tilførselen er ringere end Fordampningen, bliver Saltindholdet større; herpaa er Middelhavet med 3,8 pCt. Salt et godt Eksempel. Hvad der gælder for Indhavene, gælder ogsaa for Saltsøerne, d. v. s. de Indsøer, som ikke har Afløb til Havet; det døde Hav har kun ringe Tilførsel af Flodvand og inde- holder 25 pCt. Salt, medens det kaspiske Hav, som har stor Tilførsel af Ferskvand, kun indeholder 1,« pCt. Af de Salte, der findes i Have og Saltsøer, udgør Kogsalt i Reglen største Delen; i Verdenshavet er der saaledes 2,7 pCt. Kogsalt og desuden lidt Natriumbromid*). Af de andre Metaller kommer Magnium næst efter Natrium; Magniumklorid og Magniumsulfat udgør tilsammen 0,5 pCt. af Ver- denshavet; derefter kommer Kalkiumsulfat og Kaliumklorid. Af Kalkium- karbonat findes kun ganske lidt i Havet. Foruden de Salte, vi har nævnet, indeholder Havet ogsaa Salte af andre Metaller, ikke blot de uædle, men ogsaa Sølv og Guld; disse Salte forekommer dog i forsvindende ringe Mængde, naar vi tager dem procentvis; tager vi Hensyn til Havets uhyre Vandmasse, bliver f. Eks. Guldmængden alligevel af kolossal Værdi; men da der er saa uendelig lidt i hver Liter Vand, kan det ikke betale sig at ud- vinde Guldet. Vandet i Naturen bevæger sig i Kredsløb fra Jorden op i Atmosfæren og derfra tilbage til Jorden igen. Det er Solens Varme, der er Skyld i, at der fra alle Vandoverflader (Have, Søer, Floder, Vandpytter o. s. v.) stiger *) Ligesom Kogsalt (Natriumklorid) er en Forbindelse af Natrium og Klor, er Natrium- bromid en Forbindelse af Natrium og Brom.