Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
VANDET
Af Kildevand og Grundvand opstaar Bække og Floder. Da disse ogsaa
direkte modtager Regnvand, som ikke har optaget faste Stoffer fra Jorden,
bliver Indholdet af faste Stoffer i dem forholdsvis ringere. Desuden medfører
den store Overflade, at en Del af Kultveilten damper bort; derved udskilles
en tilsvarende Mængde af de opløste Karbonater, og Flodvandet er derfor som
Regel „blødt“ Vand. Hvor Strømmen er stærk, medfører Floderne findelt
Sand og Ler, som er opslæmmet i Vandet og igen bundfældes paa Steder,
hvor der er svag Strøm, f. Eks. naar Floderne løber ud i Indsøer eller Hav-
bugter.
Havvandet indeholder en ret betydelig Mængde af opløste Salte; i Ver-
denshavene er der saaledes ca. 3,5 pCt. Ved Fordampning fra Havet bortgaar
der Ferskvand, men Saltmængden bliver dog uforandret, da den Regn, der
falder paa Havet, og Floderne igen tilfører Ferskvand. Medens Verdens-
havenes Saltholdighed overalt er omtrent den samme, stiller Forholdet sig
noget anderledes for Indhavene. Dersom et Indhav har stor Tilførsel af Flod-
vand, og Fordampningen ikke er særlig stor, bliver Saltholdigheden mindre
end i Verdenshavet; saaledes er Saltholdigheden i Nordsøen 3,s pCt., i Sorte-
havet kun 1,8 pCt. og i den nordlige Del af Østersøen endogsaa kun 0,5 pCt.
Hvis Tilførselen er ringere end Fordampningen, bliver Saltindholdet større;
herpaa er Middelhavet med 3,8 pCt. Salt et godt Eksempel. Hvad der gælder
for Indhavene, gælder ogsaa for Saltsøerne, d. v. s. de Indsøer, som ikke har
Afløb til Havet; det døde Hav har kun ringe Tilførsel af Flodvand og inde-
holder 25 pCt. Salt, medens det kaspiske Hav, som har stor Tilførsel af
Ferskvand, kun indeholder 1,« pCt.
Af de Salte, der findes i Have og Saltsøer, udgør Kogsalt i Reglen
største Delen; i Verdenshavet er der saaledes 2,7 pCt. Kogsalt og desuden
lidt Natriumbromid*). Af de andre Metaller kommer Magnium næst efter
Natrium; Magniumklorid og Magniumsulfat udgør tilsammen 0,5 pCt. af Ver-
denshavet; derefter kommer Kalkiumsulfat og Kaliumklorid. Af Kalkium-
karbonat findes kun ganske lidt i Havet. Foruden de Salte, vi har nævnet,
indeholder Havet ogsaa Salte af andre Metaller, ikke blot de uædle, men
ogsaa Sølv og Guld; disse Salte forekommer dog i forsvindende ringe
Mængde, naar vi tager dem procentvis; tager vi Hensyn til Havets uhyre
Vandmasse, bliver f. Eks. Guldmængden alligevel af kolossal Værdi; men da
der er saa uendelig lidt i hver Liter Vand, kan det ikke betale sig at ud-
vinde Guldet.
Vandet i Naturen bevæger sig i Kredsløb fra Jorden op i Atmosfæren
og derfra tilbage til Jorden igen. Det er Solens Varme, der er Skyld i, at
der fra alle Vandoverflader (Have, Søer, Floder, Vandpytter o. s. v.) stiger
*) Ligesom Kogsalt (Natriumklorid) er en Forbindelse af Natrium og Klor, er Natrium-
bromid en Forbindelse af Natrium og Brom.