Kemien I Menneskets Tjeneste

VANDET 215 Vanddamp op i Luften; og det er ikke blot Vandoverfladerne, der afgiver Damp, men fra hver levende Plante afgives der ogsaa Damp. Naar Dampen træffer paa kolde Luftlag, fordraabes den og falder ned som Regn, eller den størkner og falder ned som Sne eller Hagl. Fra Jordens Overflade søger Vandet, idet det løber nedefter, ud i Floderne og fra disse til Havet. Det strømmende Vand er i Stand til at udføre et Arbejde; jo stærkere Strømmen er, jo højere Faldet er, og jo større Vandmassen er, desto større Arbejde kan der præsteres. I over to Aartusinder har Menneskeheden forstaaet at benytte Kraften i det rindende Vand, men det er dog først den sidste Men- neskealder, der synes rigtig for Alvor at tage de store Vandfald i Brug, idet man udnytter dem til Frembringelse af Elektricitet. Naar Vandet skal udføre et Arbejde, maa det falde nedad; men for at det kan falde nedad mod Havet, maa det først løftes opad, og da det er Solens Kraft, der løfter Van- det opad i Form afVanddamp, er det egentlig Solens Kraft, vi benytter, naar vi anvender Vandhjul og Turbiner. Vandets Sammensætning og Egenskaber. Vandet er en kemisk Forbindelse, der bestaar af Brint og Ilt (S. 20). Allerede van Helmont vidste, at der fremkom brændbar Luft, naar et Metal blev paavirket af en Syre, men det blev først Cavendish (S. 78), der 1766 paaviste, at denne Luftart havde ganske bestemte Egenskaber, og som 1781 godtgjorde, at naar Luftarten brændte, dannedes der Vand. Otte Aar senere viste Lavoisier, at Vandet er sammensat af Ilt og Brint, idet han fremstillede en større Mængde Vand ved at lade Brint brænde i Ilt. Naar Brint forener sig med Ilt, kræver hvert Rumfang Brint halvt saa stort et Rumfang Ilt; dette Forhold blev 1805 paavist af Gay-Lussac og Tyskeren Humboldt; i Aaret 1820 fandt Ber- zelius og Franskmanden Dulong, at 1 Vægtdel Brint forener sig med 8 Vægtdele Ilt til 9 Vægtdele Vand. Som vi har set af det foregaaende, er det Vand, der forekommer i Na- turen, ikke rent. Dersom man skal benytte rent Vand, maa det derfor først renses. Rensningen foregaar som Regel ved at destillere Vandet i en Kobber- retort, der opvarmes ved direkte Fyring (Fig. 179). Man faar dog ikke paa denne Maade kemisk rent Vand, der forøvrigt er et Produkt, som meget sjælden anvendes. Ved en almindelig Destillation er der altid organiske Stoffer, som gaar over med Vanddampene; de organiske Stoffer kan man befri Vandet for, idet man tilsætter lidt Kaliumpermanganat*) og lader det staa et Døgn, hvor- efter man tilsætter Natriumhydroxyd og destillerer. Dersom man vil have ke- misk rent Vand, foretager man en ny Destillation i Platin- eller Sølvkar. Glas eller Porcelæn kan ikke anvendes, da de ved længere Tids Brug paavirkes *) Kaliumpermanganat er et Salt, der afledes af Permangansyren (Syrerest: Mangan og Ilt); dette Salt virker stærkt iltende.