Kemien I Menneskets Tjeneste

* I 216 VANDET af Vandet; man kan dog gøre Glaskar mere modstandsdygtige over for Van- dets Indvirkning, naar man i længere Tid udvadsker dem med varmt Vand og lader Vanddamp strømme igennem dem. Til Opbevaring af kemisk rent Vand benytter man saadanne Glaskar. Rent Vand er en fuldstændig klar Vædske, som hverken har Lugt eller Smag; i tynde Lag har Vandet ingen Farve, men hvis Vandlagets Tykkelse er flere Meter, bliver Farven blaa. Naar det naturlige Vand er farvet, skyl- des det opløste eller opslæmmede Stoffer, som findes i det; Kultveilte og Kalkiumkarbonat i bestemte Vægtforhold giver en grøn Farve; opløste orga- niske Stoffer frembringer en Farve, der varierer fra gulliggrøn til gul. ii ■ '■ ■ S» WWW www ■O iiit pOotlM miiijii lililill MIMII Fig. 179. Destilleret Vand maa ikke efterlade nogen fast Rest, naar det inddampes. Man kan prøve det for forskellige Urenheder ved forskellige kemiske Prøve- midler. Kultveilte viser sin Nærværelse ved Prøve med Kalkvand; man an- vender her til en Prøve af Vandet det dobbelte Rumfang Kalkvand, og der maa da ikke ved Rystning fremkomme Bundfald. Om der er Saltsyrerest (Klor), kan man prøve ved Tilsætning af Salpetersyre og Sølvnitrat; for Svovlsyrerest prøver man med Saltsyre og Bariumklorid (S. 33). Vandet er i meget ringe Grad spaltet i Joner (Brint- og Hydroxyljoner); heraf følger, at Vandet er en daarlig Leder for den elektriske Strøm, idet man efter de Undersøgelser, der foreligger, maa antage, det er Jonerne, der leder Strømmen. Derimod har Vandet den Virkning, at det let opløser de fleste Syrer, en Del Salte og Baser, og i vandig Opløsning spaltes disse i større eller mindre Grad i Joner; saadanne Opløsninger er derfor ganske gode Ledere for den elektriske Strøm; jo mindre af de fremmede Stoffer, der findes i Opløsningen, desto ringere bliver som oftest Ledningsevnen; kemisk rent Vand leder næsten slet ikke. Naar man derfor vil sønderdele