Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
16 LUFTEN. FORBRÆNDING Stykker Trækul, som opvarmes. Med en lille Blæsebælg blæses en svag Luftstrøm hen over Kullene; det varer ikke længe, før Kullene begynder at gløde livligt, og der fremkommer hvidt Bundfald i Glasset med Kalkvand. Naar Kul brænder, sker der en kemisk Forandring, idet der dan- nes Kultveilte. Naar vi ikke blæser Luft igennem Røret, holder Kullene op at brænde; men saa snart vi igen blæser Luft igennem, begynder Kul- lene atter at gløde. Forsøget viser os, at Kul kan kun brænde, naar der tilføres Luft. Luft er en Nødvendighed, for at en Forbrænding kan foregaa. Dette kan vi ogsaa let vise med Lyset. Vi anbringer et brændende Lys paa en Metaltraad, som vi stikker igennem et Hul i en Papplade. Naar vi nu sænker Lyset ned i et Glas og lukker dette med Pladen, ser vi, at Lyset brænder svagt og meget snart gaar helt ud. Vi sætter Lyset fast paa en bred Korkprop eller et Stykke Træ, og lader det flyde paa Vand i en Skaal. Dernæst tænder vi Lyset og sætter et Glas ned over det. Naar Lyset gaar ud, stiger Vandet noget op i Glasset. Forsøget lærer os, at ved Forbrænding bruges noget af Luften, og naar dette er opbrugt, hører Forbrændingen op. Ilt. I Prøveglasset Fig. 23 har vi en Blanding af Kaliumklorat („klorsurt Kali") og Brunsten. Cylinderglasset er fyldt med Vand og stillet, med Bun- den opad, i en Skaal med Vand. Naar vi opvarmer Prøveglasset, udvikles der en Luftart, som vi opsamler i Cylinderglasset. Saa snart dette Glas er fyldt med Luftarten, tager vi Proppen af Prøveglasset for ikke at faa Sugning af Vand ind i dette. Cylinderglasset lukker vi med en Glasplade, tager det op og vender det om. Holder vi nu et Lys eller en brændende Tænd- Fig. 23. stik ned i Glasset, ser vi, at Forbrændingen vedbliver og er endogsaa langt livligere end i Luften. Vi fylder atter et Glas med denne Luftart, tager det op, vender det om og holder en glødende Pind ned i det, og vi ser, at Pinden bryder i Brand. Vi har altsaa faaet fremstillet en Luftart, der under- holder Forbrændingen langt livligere end almindelig Luft; denne Luftart kaldes Ilt. Dersom vi ønsker at skaffe os en større Forsyning af Ilt, kan vi fylde en Flaske paa 4—6 Liter med*Va/d og stille den med Bunden opad i et