Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
LUFTEN. FORBRÆNDING
Stykker Trækul, som opvarmes. Med en lille Blæsebælg blæses en svag
Luftstrøm hen over Kullene; det varer ikke længe, før Kullene begynder at
gløde livligt, og der fremkommer hvidt Bundfald i Glasset med Kalkvand.
Naar Kul brænder, sker der en kemisk Forandring, idet der dan-
nes Kultveilte. Naar vi ikke blæser Luft igennem Røret, holder Kullene
op at brænde; men saa snart vi igen blæser Luft igennem, begynder Kul-
lene atter at gløde. Forsøget viser os, at Kul kan kun brænde, naar der
tilføres Luft.
Luft er en Nødvendighed, for at en Forbrænding kan foregaa. Dette
kan vi ogsaa let vise med Lyset. Vi anbringer et brændende Lys paa en
Metaltraad, som vi stikker igennem et Hul i en Papplade. Naar vi nu sænker
Lyset ned i et Glas og lukker dette med Pladen, ser vi, at Lyset brænder
svagt og meget snart gaar helt ud.
Vi sætter Lyset fast paa en bred Korkprop eller et Stykke Træ, og
lader det flyde paa Vand i en Skaal. Dernæst tænder vi Lyset og sætter et
Glas ned over det. Naar Lyset gaar ud, stiger Vandet noget op i Glasset.
Forsøget lærer os, at ved Forbrænding bruges noget af Luften, og
naar dette er opbrugt, hører Forbrændingen op.
Ilt. I Prøveglasset Fig. 23 har vi en Blanding af Kaliumklorat („klorsurt
Kali") og Brunsten. Cylinderglasset er fyldt med Vand og stillet, med Bun-
den opad, i en Skaal med Vand.
Naar vi opvarmer Prøveglasset,
udvikles der en Luftart, som vi
opsamler i Cylinderglasset. Saa
snart dette Glas er fyldt med
Luftarten, tager vi Proppen af
Prøveglasset for ikke at faa
Sugning af Vand ind i dette.
Cylinderglasset lukker vi med
en Glasplade, tager det op og
vender det om. Holder vi nu et
Lys eller en brændende Tænd-
Fig. 23.
stik ned i Glasset, ser vi, at Forbrændingen vedbliver og er endogsaa langt
livligere end i Luften. Vi fylder atter et Glas med denne Luftart, tager det
op, vender det om og holder en glødende Pind ned i det, og vi ser, at
Pinden bryder i Brand. Vi har altsaa faaet fremstillet en Luftart, der under-
holder Forbrændingen langt livligere end almindelig Luft; denne Luftart
kaldes Ilt.
Dersom vi ønsker at skaffe os en større Forsyning af Ilt, kan vi fylde
en Flaske paa 4—6 Liter med*Va/d og stille den med Bunden opad i et