Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
VANDET
iltende Virkning; herpaa beror det, at den kan affarve Plantefarvestoffer og
dræbe Bakterier. Det er ganske behageligt og forfriskende at indaande Luft,
som kun indeholder en ringe Mængde af Ozon; i større Mængder virker
Ozon irriterende paa Aandedrætsredskaberne. Ozon kan ogsaa fremstaa ved
stærke elektriske Udladninger i Ilt; herpaa beror det, at man efter Torden-
vejr kan mærke Ozon i Luften.
Foruden Vandet findes der endnu en kemisk Forbindelse, som er sam-
mensat af Ilt og Brint, nemlig Brintoverilte. Denne Forbindelse indeholder
til samme Vægtmængde Brint dobbelt saa megen Ilt, som Vandet indeholder;
til Brintoverilte forener altsaa 1 Vægtdel Brint sig med 16 Vægtdele Ilt.
S. 108 lærte vi Blyoverilte at kende; foruden Bly er der mange andre
Metaller, der danner Overilter, d. v. s. Ilter, der indeholder mere Ilt end
det normale Ilte. Vi har saaledes Manganoverilte (Brunsten, S. 16), Ba-
riumoverilte, Kalkiumoverilte og Natriumoverilte. Naar man sætter
Syre til et almindeligt Metalilte, sker følgende Omsætning:
Metalilte Syre = Salt + Vand
Brint, Syrerest Metal, Syrerest Brintilte
Hvis vi derimod sætter Syre til et Overilte, dannes der enten Brint-
overilte, eller der frigøres Ilt, f. Eks.:
Blyoverilte -j- Brintsulfat = Blysulfat -|- Vand -j- Ilt
Bly, Ilt, Ilt Brint, Ilt
Bariumoverilte -f- Brintsulfat = Bariumsulfat -j- Brintoverilte
Barium, Ilt, Ilt Brint, Ilt, Ilt
Manganoverilte forholder sig som Blyoverilte, medens Kalkium- og Na-
triumoverilte forholder sig som Bariumoverilte.
Brintoverilte er meget tilbøjelig til at afgive Ilt og virker derfor ligesom
Ozon iltende og blegende.
Drikkevand. Menneskelegemet indeholder over 50 pCt. Vand. Af dette
udskilles daglig ret betydelige Mængder gennem Udaandingsluften, Sveden og
Urinen; det udskilte Vand skal erstattes, hvilket sker ved, at vi drikker Vand
eller andre vandholdige Drikke og spiser vandholdig Føde. Drikkevandet,
som vi jo ikke blot anvender som saadan, men ogsaa til Tillavning af vor
Føde, har særdeles stor Betydning for os, og for en ret væsentlig Del af-
hænger vort Velbefindende af, at vi kan faa godt Drikkevand.
Godt Drikkevand skal være klart, farveløst og lugtløst og have en Tem-
peratur af mellem 8 og 12°. Det skal have en forfriskende Smag, hvad det