Kemien I Menneskets Tjeneste

VANDET 219 faar, naar det indeholder Kultveilte og opløste Salte; disse kan være Klo- rider, Sulfater, Karbonater og Nitrater af Natrium, Kalium, Magnium og Kal- kium. Andre Metaller bør der ikke være i Vand; dog kan der være Spor afjern; dersom Vandet indeholder ret meget af opløste Jernsalte, bliver det gulligt og uklart, fordi de opløselige Jernforbindelser i Berøring med Luftens Ilt omdannes til uopløseligt Jernhydroxyd. Endelig kan man ikke undgaa, at der findes organiske Stoffer i Vandet. Ved Inddampning af 1 Liter Vand maa der ikke gærne blive mere end Gram faste Stoffer tilbage; i denne faste Rest maa der i det højeste findes: O,o5 Gram organiske Stoffer, O,oi — Salpetersyrerest, 0,05 — Klor, 0,n — Svovlsyrerest, 0,3o-O,5o— Kalkium- og Magniumkarbonat. Af allerstørst Betydning for Drikkevandets Brugbarhed er de organiske Stoffer, som enten kan være levende Bakterier eller livløse Bestanddele. Bakterierne spiller en uhyre Rolle som Smittebærere; mange ondartede Epidemier, navnlig Tyfus- og Koleraepidemier, skyldes oftest, at Drikkevandet medfører Bakterier, der fremkalder disse Sygdomme, og som et eller andet Sted er kommen ind i Vandledningen sammen med Affaldsstoffer fra Patien- ter. I Drikkevand bør der ikke være sygdomsvækkende Bakterier, og i det hele taget maa der ikke gærne af Bakterier findes mere end godt 100 i hver Kubikcentimeter Vand. Undersøgelsen for Bakterier kan kun foretages ved Hjælp af et godt Mikroskop, og Bakteriernes Art bestemmes da ved særlige Farvningsmetoder. Da det er umuligt for Folk i Almindelighed at paavise Bakterier og afgøre, om Vandet indeholder Sygdomsbakterier, maa man kræve, at Drikkevandet helt holdes fri for organiske Affaldsstoffer, der kan fremkomme i det, ved at Affald fra Dyr og Mennesker og fra Fabrikker kastes ud i Floder og Vandløb, som benyttes til Drikkevand, eller ved at dette har Tilløb fra Moser. Selv om saadant Vand ikke er smittefarligt, kan de nævnte organiske Stoffer tjene som Næring for Bakterier og meddele Vandet en ubehagelig Farve, Lugt og Smag. De organiske Affaldsstoffer giver sig til Kende ved, at Vandet indeholder Ammoniak og virker affarvende paa en Opløsning af Kaliumpermanganat; denne Opløsning har en smuk rødviolet Farve, men den affarves, naar den sønderdeles, idet Kaliumpermanganatet virker iltende paa de organiske Stoffer. Man kan regne med, at i Drikkevand maa der ikke være mere af disse, end at højst 5 Milligram Kaliumperman- ganat kan affarves af 1 Liter Vand. Det bedste Drikkevand, der findes i Naturen, giver de Bække, der risler