ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
 VANDET 221 for spare den kunstige Filtrering. Dersom Grundvandet er jernholdigt, bør det dog renses, inden det anvendes. Rensningen for Jern kan foregaa i Be- holdere, hvori man stabler Teglsten oven paa hverandre i flere Meters Højde; disse dækkes foroven med Bølgeblik, der er forsynet med en Mængde gan- ske fine Huller. Igennem Hullerne strømmer Vandet i tynde Straaler ned paa Stenene; herved kommer det i inderlig Berøring med Luftens Ilt, som omdanner de opløste Jernsalte til uopløseligt Jernhydroxyd, der holdes op- slæmmet i Vandet, som derfor bliver uklart. For at klare det maa man fil- trere det, men da det i Forvejen ikke indeholder de skadelige organiske Stoffer, kan man benytte Filtre, som lader Vandet gaa hurtigt igennem. — I de senere Aar har man nogle Steder begyndt at rense Drikkevandet ved Iltning med Ozon. Dersom man vil føle sig helt sikker paa, at det Vand, man drikker, er ganske rent og ufarligt, kan man selv underkaste det en Filtrering gennem et Filter af Asbest, porøse Lerplader eller Trækul; saadanne Filtre virker dog ikke sikkert, med mindre de hyppigt renses. Sikrest er det at koge Vandet i nogen Tid, før man anvender det. Vand til teknisk Brug. Det er dog ikke blot Beskaffenheden af Drikkevandet, der har stor Betydning for os, men Vand anvendes i meget stor Udstrækning til mange andre Formaal, hvortil der ogsaa maa stilles Krav om en ret betydelig Renhed. I Husholdningen benytter vi Vandet til Madlavning og til Vadsk. Det er en gammel kendt Sag, at Grøntsager ikke kan koges i haardt Vand; Grøntsagerne bliver da selv haarde. Herpaa kan man raade Bod ved at tilsætte lidt Soda. Vandets Haardhed skyldes væsentlig opløst Kalkium- og Magniumkarbonat samt Kalkiumsulfat, og alle disse Stoffer bundfældes ved Tilsætning af Soda. Det hævdes ogsaa, at man faar en mere velsmagende Kop Te og Kaffe, naar man benytter blødt Vand til Tilberedningen. Langt større Ulemper volder det haarde Vand, naar det anvendes til Vadsk. Her omsætter Kalkium- og Magniumsaltene sig med Sæben til uop- løselige Stoffer. Sæbe er et Salt, der bestaar af Natrium eller Kalium i For- bindelse med Fedtsyrerest (S. 179); den kemiske Omsætning bestaar da i, at Natrium eller Kalium bytter Plads med Kalkium og Magnium, hvorved der fremkommer uopløselig Kalkium- og Magniumsæbe. Først naar denne Omsætning er forbi, faar Sæben sin sædvanlige Virkning, som væsentlig be- staar i, at den i skummende Tilstand omslutter Urenhederne eller ogsaa har kemisk Indvirkning paa disse. Af det foregaaende er det da indlysende, at haardt Vand bevirker et Tab af Sæbe. En endnu større Ulempe er det, at Kalkiumsæben tilstopper Porerne i Huden og sætter sig fast paa Tøjets Fibre, hvad der bevirker, at navnlig uldne Stoffer ved Tørring bliver haarde