ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
222 VANDET og ildelugtende. Dersom man kun har Adgang til haardt Vand, gør man der- for bedst i, førend man anvender det til Vadsk, at koge det med lidt Soda, lade Kalkiumforbindelserne bundfælde og saa hælde det klare, bløde Vand fra Bundfaldet. Jernholdigt Vand sætter Rustpletter paa Tøjet; Jernet fjærnes ogsaa ved Tilsætning af Soda. Til Dampkedler maa man anvende Vand, der ikke angriber Jernet; Vandet maa derfor ikke indeholde frie Syrer eller Svovlbrinte; heller ikke maa Vandet være fedtholdigt, da Fedtstofferne ved det høje Tryk i Kedelen spaltes afVand til Glycerin og Fedtsyrer, og disse angriber Jernet. Det luft- holdige Vand faar ved længere Tids Indvirkning Jernet til at ruste; denne kemiske Omsætning fremskyndes, naar Vandet er saltholdigt; derfor lider Kedlerne i Dampskibene meget under, at der anvendes Saltvand i dem, hvorfor man mere og mere gaar over til først at destillere Havvandet, før det pumpes ind i Kedelen. Dersom Vandet er meget haardt, udskilles der Kedelsten; denne bestaar væsentlig af Kalkiumsulfat, Kalkiumkarbonat og Magniumhydroxyd. Kalkiumsulfatet udskiller sig efterhaanden, idet Vandet koger; det samme er Tilfældet med Kalkiumkarbonat og Magniumhydroxyd, der udskilles, naar den overskydende Kultveilte koges bort. Da Kedelsten er en daarlig Varmeleder, bevirker den, at Vandet i Kedelen vanskeligere op- varmes, og at der som Følge heraf kræves mere Brændsel; endelig beska- diger den Kedelen, dels ved at denne opvarmes for stærkt, hvor Kedel- stenen sidder, dels ved den hyppige Udbankning af Stenen. For at undgaa Ulemperne ved Dannelsen af Kedelsten kan man i Forvejen underkaste Vandet en kemisk Rensning. Dette sker ved Tilsætning af læsket Kalk, der forbinder sig med Kultveilten og derved bevirker, at det opløste Kalkium- og Magniumkarbonat bundfældes, hvorefter det kan filtreres fra; dersom Vandet ogsaa indeholder Kalkiumsulfat, maa man tillige tilsætte Soda, der omsætter sig med Kalkiumsulfat til det uskadelige Natriumsulfat og Kalkium- karbonat, som udskilles. Jernholdigt Vand kan ikke benyttes i Papirfabrikker og Vadskerier, da det frembringer Rustpletter; i Farverierne virker det tillige omdannende paa Farverne. Haardt Vand egner sig heller ikke for disse Industrigrene. Orga- niske Stoffer har skadelig Virkning i Brødfabrikker og i Gæringsfabrikker (Ølbryggerier, Brænderier), da de har Indflydelse paa Gæringen. Vandet, som skal bruges i Sukkerfabrikkerne, maa ikke indeholde for meget af opløste Salte, da disse enten udskiller sig sammen med Sukkeret eller hindrer dette i at udskilles. I Virkeligheden man man i næsten enhver Industri tage ret stort Hensyn til Vandets Beskaffenhed. Ja selv det Vand, der anvendes til Mørtel ved Opførelsen af Huse, kan have Betydning for Murværkets Egen- skaber; fra dette Vand kan saaledes Farvepletter (grønne og sorte) samt Fugtpletter paa Murene hidrøre.