Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
VANDET
og ildelugtende. Dersom man kun har Adgang til haardt Vand, gør man der-
for bedst i, førend man anvender det til Vadsk, at koge det med lidt Soda,
lade Kalkiumforbindelserne bundfælde og saa hælde det klare, bløde Vand
fra Bundfaldet. Jernholdigt Vand sætter Rustpletter paa Tøjet; Jernet fjærnes
ogsaa ved Tilsætning af Soda.
Til Dampkedler maa man anvende Vand, der ikke angriber Jernet;
Vandet maa derfor ikke indeholde frie Syrer eller Svovlbrinte; heller ikke
maa Vandet være fedtholdigt, da Fedtstofferne ved det høje Tryk i Kedelen
spaltes afVand til Glycerin og Fedtsyrer, og disse angriber Jernet. Det luft-
holdige Vand faar ved længere Tids Indvirkning Jernet til at ruste; denne
kemiske Omsætning fremskyndes, naar Vandet er saltholdigt; derfor lider
Kedlerne i Dampskibene meget under, at der anvendes Saltvand i dem,
hvorfor man mere og mere gaar over til først at destillere Havvandet, før
det pumpes ind i Kedelen. Dersom Vandet er meget haardt, udskilles der
Kedelsten; denne bestaar væsentlig af Kalkiumsulfat, Kalkiumkarbonat og
Magniumhydroxyd. Kalkiumsulfatet udskiller sig efterhaanden, idet Vandet
koger; det samme er Tilfældet med Kalkiumkarbonat og Magniumhydroxyd,
der udskilles, naar den overskydende Kultveilte koges bort. Da Kedelsten er
en daarlig Varmeleder, bevirker den, at Vandet i Kedelen vanskeligere op-
varmes, og at der som Følge heraf kræves mere Brændsel; endelig beska-
diger den Kedelen, dels ved at denne opvarmes for stærkt, hvor Kedel-
stenen sidder, dels ved den hyppige Udbankning af Stenen. For at undgaa
Ulemperne ved Dannelsen af Kedelsten kan man i Forvejen underkaste
Vandet en kemisk Rensning. Dette sker ved Tilsætning af læsket Kalk, der
forbinder sig med Kultveilten og derved bevirker, at det opløste Kalkium-
og Magniumkarbonat bundfældes, hvorefter det kan filtreres fra; dersom
Vandet ogsaa indeholder Kalkiumsulfat, maa man tillige tilsætte Soda, der
omsætter sig med Kalkiumsulfat til det uskadelige Natriumsulfat og Kalkium-
karbonat, som udskilles.
Jernholdigt Vand kan ikke benyttes i Papirfabrikker og Vadskerier, da
det frembringer Rustpletter; i Farverierne virker det tillige omdannende paa
Farverne. Haardt Vand egner sig heller ikke for disse Industrigrene. Orga-
niske Stoffer har skadelig Virkning i Brødfabrikker og i Gæringsfabrikker
(Ølbryggerier, Brænderier), da de har Indflydelse paa Gæringen. Vandet, som
skal bruges i Sukkerfabrikkerne, maa ikke indeholde for meget af opløste
Salte, da disse enten udskiller sig sammen med Sukkeret eller hindrer dette
i at udskilles. I Virkeligheden man man i næsten enhver Industri tage ret
stort Hensyn til Vandets Beskaffenhed. Ja selv det Vand, der anvendes til
Mørtel ved Opførelsen af Huse, kan have Betydning for Murværkets Egen-
skaber; fra dette Vand kan saaledes Farvepletter (grønne og sorte) samt
Fugtpletter paa Murene hidrøre.