Kemien I Menneskets Tjeneste

VANDET 223 Mineralvand. Alt Kildevand indeholder opløste mineralske Stoffer og kunde derfor med Rette kaldes Mineralvand; denne Betegnelse bruges dog kun for Kildevand, som enten har en højere Varmegrad end almindeligt eller indeholder mineralske Stoffer af en særlig Beskaffenhed, og som tillægges helbredende Virkninger. Allerede fra gammel Tid har man anset det for gavnligt at drikke saadant Vand som et Middel til at skaffe sig fri for en eller anden Sygdom. Den helbredende Virkning blev i Almindelighed til- skrevet Kildens Aand eller den Livskraft, der rørte sig i Vandet, og som maatte anses for en Del af Jordens egen indre Livskraft. Nu findes der vel næppe nogen, som nærer slige Anskuelser. Naar man tilskriver Mineralkil- derne helbredende Virkning, maa det skyldes de Ejendommeligheder, som Vandet har, altsaa Varmegraden eller de Stoffer, der findes opløst i Vandet. Det er da meget naturligt, at man er gaaet over til at fremstille kunstige Mineralvande af samme Sammensætning som de naturlige, eller man frem- stiller Saltblandinger, som kan opløses i en bestemt Mængde Vand ved en passende Varmegrad og altsaa maa kunne gøre samme Nytte som det natur- lige Vand. Alligevel staar det Spørgsmaal ubesvaret endnu, om det kunstige Vand helt og holdent har samme Virkning som det naturlige. Begge Dele maa da nydes under samme Vilkaar; dersom man rejser til et Badested, kan Helbredelsen jo ligesaa godt eller maaske snarere tilskrives det for- andrede Klima, de nye Omgivelser, Diæt og forandrede Livsvilkaar, end den skyldes Vandets Virkning; men de fleste naturlige Mineralvande kan købes og nydes i Hjemmet ligesaa godt som de kunstige. Ifald der da virkelig er en Forskel i Virkningen, maa den skyldes, at den kemiske Videnskab ikke fuldt ud har formaaet at analysere Vandets Sammensætning. En Kendsgær- ning er det, at mange Læger anbefaler Nydelsen af det naturlige Vand frem for det kunstige. De naturlige Mineralvande indeholder ofte store Mængder af Kultveilte (Selters og Apollinaris); andre indeholder tillige Alkalier (Emservand, Fachin- gervand og Vichyvand), atter andre udmærker sig ved deres Jernholdighed, eller der findes rigeligt af Magniumsalte i dem; i sidste Tilfælde kaldes Vandet Bittervand (Frants Josefsvand). Af de kunstige Mineralvande er navnlig Sodavand et yndet Produkt. Til Fremstilling af dette benytter man enten destilleret Vand eller godt Drikke- vand, hvori der under Tryk ledes Kultveilte. Kultveilten fremstilles af Mar- mor eller Magniumkarbonat, hvortil der sættes Saltsyre eller Svovlsyre; man anvender altid de renest mulige Raaprodukter, og i Fald Kultveilten alligevel ikke er ren nok, renses den, før den ledes i Vandet. Oprindelig skaffede man sig det fornødne Tryk ved at pumpe Kultveilten ind i Vandet; senere gik man over til at lade Kultveilteudviklingen foregaa i lukkede Kar, der stod i Forbindelse med Vandet, og idet den udviklede Kultveilte forøgede