Kemien I Menneskets Tjeneste

224 VANDET Luftmængden i det lukkede Rum, forøgede den samtidig Trykket. I de se- nere Aar fremstiller Sodavandsfabrikkerne ikke selv Kultveilten, men køber den paa Staalflasker, hvori den er sammenpresset under stærkt Tryk, og den ledes da direkte fra Flaskerne i Vandet. De første Forsøg paa at fremstille kunstigt Mineralvand gaar tilbage til det 16de Aarhundrede; men et brugtbart Produkt fik man ikke før 1750, da Franskmanden Ven el foreslog at blande Saltsyre og Soda i lukkede Kar, hvorved man fik et kogsaltholdigt Vand, der var mættet med Kultveilte. Priestley anviste senere en Metode til at mætte Vandet med Kultveilte ved at lede Luftarten ned i det. I Aaret 1774 fremkom Bergmann med en Re- cept til Fremstilling af Seltersvand og Jernvand efter Analyser af naturligt Mineralvand; Bergmann paaviste ogsaa, at den forfriskende Smag af Selters- vand skyldtes det store Indhold af Kultveilte. Spildevand. Den stærke Tilvækst af Byernes Indbyggerantal og de større Krav, der stilles til Renligheden og Sundhedshensyn, har bevirket, at Byernes Vandforbrug er steget stærkt, og at man har maattet træffe Foran- staltninger til Bortskaffelse af Spildevandet, der foruden Affald fra Fabrikkerne indeholder Skyllevandet fra Husholdningerne og i de senere Aar tillige Fæ- kalierne. I en stor By repræsenterer Fækalierne af Mennesker og Dyr tem- melig store Værdier som Gødningsstof, men Byerne har dog maattet betale meget for Bortskaffelsen af dem; man er derfor gaaet over til at lede dem bort med Spildevandet, hvorved man ganske vist ofte gaar Glip af Gød- ningsværdien, men til Gengæld fremmer Hensynet til Renligheden. Affalds- vandet samles i Kloaker; de mindre Kloaker er Rørledninger, medens de større er murede Ledninger, der ofte kan have et Tværsnit af 2 Meter eller mere. Dersom Byen ligger paa en Skraaning, kan Kloakerne anlægges saa- ledes, at det direkte Fald er tilstrækkeligt til at skaffe Strømning i dem; ligger Byen derimod paa en Slette, kan Hovedledningen let komme til at ligge urimelig dybt, naar der skal være Fald nok ned til den, og man maa derfor indrette Pumpestationer, hvorfra Spildevandet fra de dybere Ledninger pumpes op og derefter føres videre i højere liggende Trykledninger. Spørgsmaalet bliver nu, hvad man skal gøre med det Vand, der samles i Hovedkloaken. Foruden det almindelige Affald indeholder det tillige Affald fra Fabrikker. Dersom disse frembringer større Mængder af syreholdige Stoffer eller giftige Affaldsstoffer, maa man først ad kemisk Vej omdanne saadant Affald, før det kan ledes bort; andre mineralske Stoffer gør som Regel ingen væsentlig Fortræd. Derimod bevirker Affaldet fra Sukkerfabrikker, Papir- fabrikker, Vadskerier, Farverier, Garverier, Slagtehuse o. s. v., at der tilføres Spildevandet en stor Mængde organisk Stof, der sammen med Fækalierne og Indholdet af Skyllevandet gør Vandet til en stinkende, uklar Vædske, hvori