Kemien I Menneskets Tjeneste

NÆRINGS- OG NYDELSESSTOFFER Mælk. Mælkens Sammensætning. Mælk er en hvidlig, uigennemsigtig Væd- ske. Naar en Vædske er uigennemsigtig, beror det oftest paa, at der i den Fig. 182. hvidlig Farve; at de er er opslæmmet findelte faste Stoffer, som man i Al- mindelighed kan fraskille ved Filtrering, og man faar da en klar Vædske. Da Mælk ikke forandrer sit Udseende ved Filtrering, maa Uklarheden skyl- des Stoffer, der er af en saa ringe Størrelse, at de løber igennem Filtrerpapirets Porer. Dersom vi lægger en Draabe Mælk under Mikroskopet, ser vi, at den indeholder en Mængde smaa Kugler, der svømmer rundt i en vandklar Vædske (Fig. 182). Disse Kugler er et Fedtstof (S. 178), og det er dem, der gør Mælken uklar og meddeler den en meget smaa og forekommer i stort Antal, kan vi let indse, naar hver Kubikcentimeter Mælk indeholder 100 Millioner Fedt- kugler. Naar vi lader Mælk staa godt et Døgn paa et køligt Sted, ser vi, at den deler sig i to Lag. Det øverste Lag, som er helt hvidt, kaldes Fløde; det nederste Lag har en hvidblaa Farve. Adskillelsen beror paa, at Fedtkuglerne, som er lettere end den øvrige Mælk, lidt efter lidt stiger opad og samler sig foroven; derfor er Fløden langt rigere paa Fedt end den øvrige Mælk. Flø- den kan vi skumme af med en flad Ske og opsamle den. Dersom vi op- varmer Fløden til ca. 15° og hælder den i en Flaske, som vi i nogen Tid ryster stærkt, sammenrystes Fedtkuglerne til en fast, gullig Masse, Smør. Rystningen skal helst foregaa ved 15°, fordi Fedtkuglerne ved denne Varme- grad gaar over fra flydende til fast Tilstandsform. Langt lettere kan vi faa Smør, naar vi i Stedet for en Flaske benytter en Kærne. Fig. 183 viser en lille Kærne, der er indrettet ligesom de Kærner, man tidligere anvendte i