ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
MÆLK 227 mindre Husholdninger; disse var af Træ, medens den afbildede er et almin- deligt cylindrisk Glas, der er lukket med en Prop; gennem et Hul i denne gaar der en Stang, til hvis nederste Ende der er fastgjort en gennemhullet Plade. Idet Stangen bevæges op og ned, slaar Pladen Fedtkuglerne sam- men. I Kærnen samler Smørret sig oven paa en hvidlig Vædske, der kaldes Kærnemælk. Den skummede Mælk blander vi med Kærnemælken for at faa alt med til vor Undersøgelse. Naar vi opvarmer Blandingen til 30° og draabe- vis tilsætter Eddike, ser vi, at Mælken „skilles ad“, idet der udskiller sig et fast hvidt, fnugget Stof, Ostestoffet, medens Vædsken, Vallen, nu er næ- sten helt klar. Vi kan skille Ostestoffet fra Vallen ved at filtrere gennem Lærred og derefter presse den sidste Rest af Vallen fra. Vi tørrer lidt af Ostestoffet ved svag Varme og opheder } det derefter i et tørt .Prøveglas. Ved Ophedningen bortgaar j der Vand, hvilket viser, at Ostestoffet indeholder Brint og Ilt; dersom vi opheder længe nok, bliver der tilbage i Prøve- glasset et sort Stof, som ved Forbrænding i Luften udvikler Kultveilte; vi slutter heraf, at det sorte Stof er Kul, og at der i Ostestoffet findes Kul. Vi lægger nu lidt Ost i et Prøveglas, overhælder det med Natriumhydroxyd og opvar- mer Glasset; naar vi holder et Stykke rødt Lakmuspapir over Glassets Munding, ser vi, at det farves blaat, hvoraf vi slutter, at der udvikles Ammoniak. Da Ammoniak er en ke- Fig 183 misk Forbindelse af Kvælstof og Brint, og der ikke findes Kvælstof i Natriumhydroxyd, maa dette Grundstof forekomme i Ostestoffet. Forsøgene har vist os, at Ostestof er en kemisk Forbindelse, der indeholder Kulstof, Brint, Ilt og Kvælstof; desuden findes der ogsaa Fosfor og Svovl i det. Endnu et Forsøg vil vi anstille med Ostestoffet; vi overhælder lidt af det med koncentreret Salpetersyre, opvarmer det noget, og det farves lyse- gult; dersom vi tilsætter Ammoniak, bliver Farven orangegul. Vallen hælder vi i en tykvægget Jerngryde og opvarmer den til Kog- ning; naar den har kogt lidt, udskilles der atter et fnugget Bundfald, som vi filtrerer fra. Dette Bundfald forholder sig ligesom Ostestoffet baade ved Op- hedning og over for Salpetersyre. Det indeholder ogsaa Ostestof tillige med andre beslægtede Stoffer; disse hører sammen med Ostestoffet til en meget vigtig Gruppe af organiske Forbindelser, som vi kalder Æggehvidestoffer. Den kemiske Videnskab har endnu ikke faaet disse Stoffers Sammensætning nærmere klargjort; de indeholder alle Kvælstof og farves gule af koncentre- ret Salpetersyre, men forøvrigt forholder de sig ret forskelligt over for frem- 15*