Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
18 LUFTEN. FORBRÆNDING Kultveilte; Kultveilte er en kemisk Forbindelse, der bestaar af Grundstofferne Kulstof og Ilt. Vi fylder atter et Glas med Ilt. Paa en Jernske lægges lidt Svovl, som holdes ind i en Flamme, indtil det begynder at brænde; derpaa sænkes det Fig. 27. Naar et Stof ned i Glasset med Ilt (Fig. 27). Svovlet brænder med en smuk blaa Flamme, der er langt klarere end den Flamme, som fremkommer, naar det brænder i Luften. Naar Svovlet holder op at brænde, er Glasset fyldt med en Luftart, der har en stikkende Lugt. Dersom vi lægger en fugtig, mørkeblaa Blomst ned i Glasset, lukker dette og ryster Blomsten lidt omkring, ser vi, at Blomsten bliver hvid; der maa altsaa være dannet Svovlilte. Naar Svovl brænder i Ilt, dannes der Svovlilte, som er en kemisk Forbindelse af Svovl og Ilt. brænder i Ilt, dannes de samme Stoffer, som naar det brænder i Luften. Heraf kan vi slutte, at Luften maa indeholde Ilt. Forbrænding i Luften er en kemisk Omsætning, idet det brændbare Stof (Brændstoffet) forener sig med Luftens Ilt; her- ved dannes der kemiske Forbindelser, der indeholder Ilt (Ilter, f. Eks. Kultveilte, Svovlilte). Naar et Stof brænder i et afspærret Rum med Luft, hører For- brændingen op, saa snart den tilstedeværende Ilt er forbrugt. For at et Stof skal kunne brænde, maa det først opvarmes til en be- stemt Varmegrad, Antændelsestemperaturen. Ved Forbrændingen ud- vikles der Varme, hvorved Temperaturen stiger; den Temperatur, der opnaas ved Forbrændingen, kaldes Forbrændingstemperaturen. Naar et Stof brænder i ren Ilt, bliver Forbrændingstemperaturen højere, end naar det brænder i Luften. Ved Forbrændingen frigøres en vis Varmemængde; denne maales i Kalorier. Ved en Kalorie förstaas den Varmemængde, som skal tilføres for at faa 1 kg Vand opvarmet 1 Grad. Naar 1 kg Vand skal opvarmes 100 Grader, bruges altsaa 100 Kalorier. Dersom 1 g af et Stof brænder, udvikles samme Varmemængde, hvad enten Stoffet brænder i Luft eller i ren Ilt. Ved Forbrænding af 1 g Kulstof udvikles 8 Kalorier eller Varme nok til at opvarme 8 kg Vand 1 Grad. Flammen. Brint og Gas brænder med Flamme. Det er kun ved Forbrænding af Luftarter, at der fremkommer en Flamme. Vi har set, at Trækul brænder ikke med Flamme. Naar Svovl brænder med Flamme, er det, fordi Svovlet fordamper, før det brænder. Et Lys brænder ogsaa med