Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
LUFTEN. FORBRÆNDING
Kultveilte; Kultveilte er en kemisk Forbindelse, der bestaar af
Grundstofferne Kulstof og Ilt.
Vi fylder atter et Glas med Ilt. Paa en Jernske lægges lidt Svovl, som
holdes ind i en Flamme, indtil det begynder at brænde; derpaa sænkes det
Fig. 27.
Naar et Stof
ned i Glasset med Ilt (Fig. 27). Svovlet brænder med
en smuk blaa Flamme, der er langt klarere end den
Flamme, som fremkommer, naar det brænder i Luften.
Naar Svovlet holder op at brænde, er Glasset fyldt med
en Luftart, der har en stikkende Lugt. Dersom vi lægger
en fugtig, mørkeblaa Blomst ned i Glasset, lukker dette og
ryster Blomsten lidt omkring, ser vi, at Blomsten bliver
hvid; der maa altsaa være dannet Svovlilte. Naar Svovl
brænder i Ilt, dannes der Svovlilte, som er en
kemisk Forbindelse af Svovl og Ilt.
brænder i Ilt, dannes de samme Stoffer, som
naar det brænder i Luften.
Heraf kan vi slutte, at Luften maa
indeholde Ilt.
Forbrænding i Luften er en kemisk Omsætning, idet det
brændbare Stof (Brændstoffet) forener sig med Luftens Ilt; her-
ved dannes der kemiske Forbindelser, der indeholder Ilt (Ilter,
f. Eks. Kultveilte, Svovlilte).
Naar et Stof brænder i et afspærret Rum med Luft, hører For-
brændingen op, saa snart den tilstedeværende Ilt er forbrugt.
For at et Stof skal kunne brænde, maa det først opvarmes til en be-
stemt Varmegrad, Antændelsestemperaturen. Ved Forbrændingen ud-
vikles der Varme, hvorved Temperaturen stiger; den Temperatur, der opnaas
ved Forbrændingen, kaldes Forbrændingstemperaturen. Naar et Stof
brænder i ren Ilt, bliver Forbrændingstemperaturen højere, end naar det
brænder i Luften.
Ved Forbrændingen frigøres en vis Varmemængde; denne maales i
Kalorier. Ved en Kalorie förstaas den Varmemængde, som skal tilføres for
at faa 1 kg Vand opvarmet 1 Grad. Naar 1 kg Vand skal opvarmes 100
Grader, bruges altsaa 100 Kalorier. Dersom 1 g af et Stof brænder, udvikles
samme Varmemængde, hvad enten Stoffet brænder i Luft eller i ren Ilt.
Ved Forbrænding af 1 g Kulstof udvikles 8 Kalorier eller Varme nok til at
opvarme 8 kg Vand 1 Grad.
Flammen. Brint og Gas brænder med Flamme. Det er kun ved
Forbrænding af Luftarter, at der fremkommer en Flamme. Vi har set, at
Trækul brænder ikke med Flamme. Naar Svovl brænder med Flamme, er
det, fordi Svovlet fordamper, før det brænder. Et Lys brænder ogsaa med