Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTEN. FORBRÆNDING
19
Flamme, fordi Stearinet først omdannes til Damp. Fig. 28 viser, at en Stearin-
lysflamme bestaar af 3 Lag; inderst er der en mørk Kærne C, uden om den
findes det lysende Lag A og yderst et tyndt farveløst Lag
B, der kaldes Sløret, og som forneden udbreder sig til det
blaalige Parti D. Stikker vi en Træpind tværs gennem Flam-
men, ser vi, at den Del, der er inde i Flammens Kærne,
ikke forkulles, medens Træet bryder i Brand paa begge
Sider deraf, i Lagene A og B; Kærnen er altsaa ikke videre
varm. Det er her, Stearinen suges op gennem Vægen og
fordamper. I det lysende Lag A sker der en Sønderdeling
af Dampene, idet de forbrænder. Holder vi en kold Skaal
ind i Flammen, bliver den sort, idet der sætter sig Kulstof
(Sod) paa den; den kolde Skaal afkøler Flammen, hvorfor
en Del af Kulstoffet ikke brænder. Naar A lyser, er Grun-
den den, at Kulstof her udskilles og gløder, idet det for-
brænder. En Flamme lyser kun, naar der findes glø-
dende faste Stoffer i den.
Fig. 28.
Metallers Forbrænding. Vi fylder en Flaske med Ilt. Paa en tynd
jerntraad fastgør vi en brændende Tændstik, som vi sænker ned i Flasken.
Ved Tændstikkens Forbrænding opvarmes Jernet saa stærkt, at det bryder i
Brand og sender en Regn af Gnister omkring i Flasken. Ved Jernets For-
brænding dannes der Jernilte, som er sort. Dersom vi hælder en lille
Smule Vand i Flasken, ser vi efter nogle Dages Forløb, at Jerniltet bliver
rødt; det sorte Jernilte forener sig med Vandet til det røde Rust, som altsaa
er en kemisk Forbindelse af Jern, Ilt og Brint. Ogsaa ved Ophedning i
Luften iltes Jernet, men Iltningen foregaar ikke saa livligt som ved Ophed-
ning i ren Ilt.
Naar vi opheder Kobber under Luftens Adgang, omdannes det til sort
Kobberilte. Som med Kobber og Jern gaar det med de fleste Metaller,
naar de ophedes. Der findes endogsaa Metaller, der brænder med klar
Flamme, saaledes Magnium og Natrium. De fleste Metaller iltes kun paa
Overfladen. Dersom vi skraber med en Kniv paa det sorte Kobberilte, kan
vi skrabe det sorte Lag bort, og vi ser da det røde Kobber nedenunder.
Den matte Hinde, der lægger sig over det smeltede Bly, er Bly il te. Endelig
er der Metaller, der slet ikke paavirkes af Ilt, hverken ved Ophedning i
Luften eller i ren Ilt; saadanne Metaller kaldes ædle Metaller, medens de
Metaller, der iltes, kaldes uædle Metaller. Guld, Sølv og Platin er ædle
Metaller.
Det er dog ikke blot ved Ophedning, at Metallerne angribes af Luftens
Ilt. Ved Henliggen i Luften mister et Metal i Reglen det blanke Udseende
2*