ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
LUFTEN. FORBRÆNDING 19 Flamme, fordi Stearinet først omdannes til Damp. Fig. 28 viser, at en Stearin- lysflamme bestaar af 3 Lag; inderst er der en mørk Kærne C, uden om den findes det lysende Lag A og yderst et tyndt farveløst Lag B, der kaldes Sløret, og som forneden udbreder sig til det blaalige Parti D. Stikker vi en Træpind tværs gennem Flam- men, ser vi, at den Del, der er inde i Flammens Kærne, ikke forkulles, medens Træet bryder i Brand paa begge Sider deraf, i Lagene A og B; Kærnen er altsaa ikke videre varm. Det er her, Stearinen suges op gennem Vægen og fordamper. I det lysende Lag A sker der en Sønderdeling af Dampene, idet de forbrænder. Holder vi en kold Skaal ind i Flammen, bliver den sort, idet der sætter sig Kulstof (Sod) paa den; den kolde Skaal afkøler Flammen, hvorfor en Del af Kulstoffet ikke brænder. Naar A lyser, er Grun- den den, at Kulstof her udskilles og gløder, idet det for- brænder. En Flamme lyser kun, naar der findes glø- dende faste Stoffer i den. Fig. 28. Metallers Forbrænding. Vi fylder en Flaske med Ilt. Paa en tynd jerntraad fastgør vi en brændende Tændstik, som vi sænker ned i Flasken. Ved Tændstikkens Forbrænding opvarmes Jernet saa stærkt, at det bryder i Brand og sender en Regn af Gnister omkring i Flasken. Ved Jernets For- brænding dannes der Jernilte, som er sort. Dersom vi hælder en lille Smule Vand i Flasken, ser vi efter nogle Dages Forløb, at Jerniltet bliver rødt; det sorte Jernilte forener sig med Vandet til det røde Rust, som altsaa er en kemisk Forbindelse af Jern, Ilt og Brint. Ogsaa ved Ophedning i Luften iltes Jernet, men Iltningen foregaar ikke saa livligt som ved Ophed- ning i ren Ilt. Naar vi opheder Kobber under Luftens Adgang, omdannes det til sort Kobberilte. Som med Kobber og Jern gaar det med de fleste Metaller, naar de ophedes. Der findes endogsaa Metaller, der brænder med klar Flamme, saaledes Magnium og Natrium. De fleste Metaller iltes kun paa Overfladen. Dersom vi skraber med en Kniv paa det sorte Kobberilte, kan vi skrabe det sorte Lag bort, og vi ser da det røde Kobber nedenunder. Den matte Hinde, der lægger sig over det smeltede Bly, er Bly il te. Endelig er der Metaller, der slet ikke paavirkes af Ilt, hverken ved Ophedning i Luften eller i ren Ilt; saadanne Metaller kaldes ædle Metaller, medens de Metaller, der iltes, kaldes uædle Metaller. Guld, Sølv og Platin er ædle Metaller. Det er dog ikke blot ved Ophedning, at Metallerne angribes af Luftens Ilt. Ved Henliggen i Luften mister et Metal i Reglen det blanke Udseende 2*