Kemien I Menneskets Tjeneste

SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER 247 Koksenes Forbrænding opstaar der Varme nok til, at Kalkiumkarbonatet kan spaltes til brændt Kalk (Kalkiumilte) og Kultveilte (S. 139); man benytter rene Koks og den renest mulige Kalksten, for at der ikke skal dannes Luft- arter, som kan have skadelig Indvirkning paa Saften. Den brændte Kalk ud- tages forneden ved 5. Ved Hjælp af Pumpen 11 suges Kultveilten ud gen- nem Røret 9 og Vadskeapparaterne 10, hvor den befries for Støv og frem- mede Luftarter. Sukkersaften fra Diffusionsbatteriet pumpes op i Forvarmeren 12 og gaar derfra ind i Skilleapparatet 13, hvor Kalken tilsættes. I tidligere Tid blandede man Sukkersaften med læsket Kalk; nu benytter man brændt Kalk, der læskes, idet den forbinder sig med Sukkersaftens Vand, og man holder paa denne Maade Opløsningen mere koncentreret, hvorved man senere faar mindre Vand at dampe bort. Fra Skilleapparatet besørger Saftpumpen 20 Sukkersaften gennem Ledningen 19 ind i „Saturationskasserne“ 15. I disse foregaar Omsætningen mellem Sukkerkalk og Kultveilte, der ledes ind gen- nem Røret 16] desuden tilledes Vanddamp, hvorved Saften holdes opvarmet til godt 80°, som er den passende Temperatur for Omsætningen. Da Sukker- saften som Regel er mørkfarvet, bleges den ved Tilsætning af Svovlilte, der fremstilles i Ovnen 17 ved Forbrænding af Svovl og derefter ledes ind i Saturationskassen gennem Røret 18. Gennem de lodrette Rør oven paa Kas- serne kan de frie Dampe, der dannes, undvige. Fra Saturationskassen gaar Saften til Filtrerpressen 21, hvor den rene Saft (Tyndsaften) presses fra de udskilte fremmede Stoffer, Sukkerslammet, som gaar bort gennem Tragten 22. Sukkerslam er et værdifuldt Gødningsstof, da det er rigt paa Kalkium-, Fosfor- og Kvælstofforbindelser. Udvinding af Sukkeret (Fig. 199). Tyndsaften skal nu inddampes. I gamle Dage inddampede man over fri Ild, hvorved en Del af Sukkeret blev sønderdelt; desuden medgik der meget Brændsel. Nu opheder man med Vanddamp og under formindsket Lufttryk; Inddampningen foregaar i sindrigt indrettede Apparater, saa at man faar den størst mulige Nytte af Brændselet, og man bruger derfor kun l/io, af hvad der før blev brugt til Inddampning af samme Saftmængde. Inddampningen foregaar i et System af fire Apparater 24] i hvert Apparat er der en Varmekasse 26, som er forsynet med lodrette Messingrør, hvorigennem Saften kan cirkulere mellem det øverste og neder- ste Rum af Apparatet. Til Opvarmning bruges Fabrikkens Spilddamp, som har en Temperatur af 112°; Dampen kommer ind i det første Apparats Varmekasse, og ved at kredse omkring Messingrørene opvarmer den Saften til Kogning. Sukkersaften afgiver, idet den koger, Damp, som gaar oven ud af Apparatet gennem en Saftfanger 28, der tilbageholder medrevne Saftdraa- ber; fra Saftfangeren gaar Dampen gennem Røret 27 til Varmekassen i det andet Apparat. Paa denne Maade opvarmes Saften i det ene Apparat ved