Kemien I Menneskets Tjeneste

SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER 249 tætteren 30, som dog kun staar i Forbindelse med det fjerde Apparat, idet Varmekassen i dette er Fortætter for det tredje Apparat, og dettes Varme- kasse igen Fortætter for det andet o. s. v. Ved denne Ind- dampning omdannes Tyndsaf- ten til Tyksaft. Tyksaften inddampes vi- dere i Kogeapparaterne 34, hvor der ligeledes arbejdes med lavt Tryk, og her fort- sættes Inddampningen, indtil største Delen af Sukkeret er udskilt. Det lave Tryk i 34 bevirker, at man kan inddam- pe ved saa lav Varmegrad, at det udskilte Sukker ikke søn- derdeles. Naar Inddampningen afsluttes har man den saa- kaldte Fyldmasse, som be- staar af 85 pCt. Sukker og 8 pCt. Vand, hvori der er opløst 7 pCt. fremmede Stoffer. Fyld- massen gaar fra 34 ned i Be- holderen 36, der ved Hjælp af et Høreapparat holder den i stadig Bevægelse, og ved Af- kølingen udskilles noget mere Sukker. Fra 36 føres Fyld- massen ned i Røret 37, hvor en Snegl fordeler den til Cen- trifugerne 39; i disse slynges Vædsken (Melassen) fra det faste Sukker (Raasukkeret). som samles i Fordybningen 40 og derefter med en Elevator hejses op i Lageret (Fig. 200; Fig. 200. Sukkeret formes. rx (Kraemer. Der Mensch u. die Erde.) øverste Del). Melassen bestaar af 50 pCt. Sukker, 20 pCt. Vand og 30 pCt. fremmede Stoffer; den kan benyttes enten til Fabrikation af Spiritus, eller den opar- bejdes videre, til man faar Resten af Sukkeret udskilt. Raasukker af Roer benyttes i Reglen ikke til Forbrug, da det er klæbrigt