Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
LUFTEN. FORBRÆNDING 21 Kobber -J- Ilt -J- Brint = Vand -|- Kobber; Forsøget viser, at Vand bestaar udelukkende af Brint og Ilt. Dersom man opsamler Vandet ved først at fylde U2 med et vandsugende Stof, og man vejer Rørene R og U2 baade før og efter Forsøget, kan man finde Vægtforholdene mellem Ilt og Brint i Vand. Ved nøjagtigt Forsøg vil man da finde, at 8 Vægtdele Ilt forener sig med 1 Vægtdel Brint. Paa tilsvarende Maade dannes alle andre kemiske Forbindelser: De Grundstoffer, der danner en kemisk Forbindelse, forener sig altid i bestemte V ægtforhold. Naar vi ophedede Kobberet skiftevis i en Strøm af Ilt og Brint, saa vi, at Brinten ophæ- vede Iltens Virkning; som oftest kan vi, ved at ophede et Metalilte i Brint, faa Metallet igen. Denne Virkning af Brinten kaldes Reduktion; Iltning og Reduktion er modsatte kemi- ske Virkninger. Som Reduktionsmiddel over for Ilter kan man ogsaa benytte andre Stoffer end Brint, f. Eks. Kul. I et tungtsmelteligt Prøve- glas (Fig. 31) hældes en Blanding af Kobberilte- pulver og pulveriseret Trækul. Naar Blandingen ophedes stærkt, dannes der Kobber og Kultveilte, idet: Fig. 31. Kobberilte -j- Kul = Kobber -j- Kultveilte, da Kul -j- Ht = Kultveilte. Vægtforandring ved Forbrænding. Ved enhver Forbrænding i Luften forbruges en Del af dennes Ilt. De nye Stoffer, der dannes ved For- brændingen, kaldes Forbrændingsprodukterne. Brintens Forbrændings- produkt er Vand, Kullets Kultveilte; Forbrændingsprodukterne af et Lys er Kultveilte og Vand, af Svovl Svovlilte, afjern Jernilte, af Magnium Magnium- ilte o. s. v. Dersom vi vejer et Skaar eller en Blikplade med Kobberpulver, opheder det stærkt og vejer igen, finder vi, at det nu vejer mere. Dette er, hvad vi maa vente, da den Ilt, der optages, har Vægt. Forbrændings- produktet vejer altid mere end Brændstoffet; Vægtforøgelsen er Vægten af den Ilt, der er brugt ved Forbrændingen. Naar et Stykke Kul brænder, bliver det mindre og mindre; man skulde da synes, at der ved Forbrændingen fremkom et Vægttab. I Virkeligheden forøges Vægten ogsaa her, men da Forbrændingsproduktet, Kultveilte, er en Luftart, som gaar bort, ser det ud, som om der skete et Vægttab. Paa samme Maade gaar det ved Forbrænding af et Lys; her bortgaar baade