Kemien I Menneskets Tjeneste

22 LUFTEN. FORBRÆNDING Vanddamp og Kultveilte. At der dog sker en Vægtforøgelse ved Lysets For- brænding, kan man vise ved at opsamle Kultveilten og Vanddampen; man finder da, at det Lys, der bliver tilbage tillige med Forbrændingsprodukterne, at Vægtskaalen gaar til Vejrs; Lyset vejer mere end det oprindelige Lys. Forsøget kan anstilles som Fig. 32 og 33 viser. I Fig. 32 er et Lys an- bragt i en gennemhullet Prop, som er sat fast i et Lampeglas; dette er hængt op paa en Vægt, og paa Skaalen er der anbragt Lodder, ind- til der er Ligevægt. Lyset tændes nu, og idet det brænder, synker Vægtskaalen. I Fig. 33 er der for- oven i Lampeglasset paa et Metal- traadnet anbragt nogle Stykker fast Natriumhydroxyd, som harden Egen- skab, at det opsuger baade Kultve- ilte og Vanddamp. Der bringes Lige- vægt til Veje, og Lyset tændes; naar det har brændt nogen Tid, ser vi, tilligemed dets Forbrændingsprodukter er altsaa blevet tungere. Foregaar en Forbrænding i en lukket Beholder, som anbringes paa en Vægtskaal, bliver Vægten af Beholderen selvfølgelig uforandret under For- brændingen, idet Legemets Vægtforøgelse er lige stor med Luftens Vægttab. Fig. 34. Luftens Sammensætning. Vi har i det foregaaende lært, at der er Ilt i Luften, men kun en vis Mængde af Luften er Ilt. Dersom vi ønsker at faa at vide, hvor stor Iltmængden er, kan vi lade et Stof brænde i et afspærret Rumfang Luft og se, hvor meget Luftens Rumfang bliver mindre. Fig. 34 viser et saadant Forsøg med Forbrænding af Brint. Det bøjede Rør sættes med en Slange i Forbindelse med Brintudviklingsapparatet Fig. 17. Naar Brinten, der strømmer ud ved c, er ren, tændes den, og et Glas sættes ned over Flammen, saaledes at Glassets Munding gaar lidt ned i Vandet. Brinten brænder nu, indtil al Ilten i Glasset er forbrugt. Da slukkes Brinten, og Slangen klemmes til, for at der ikke skal strømme Brint ud i Glasset. Ved Brintens Forbrænding er der dannet Vanddamp, som fordraabes og derfor ikke ud-