Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPIRITUS
297
Vand, og Destillatet opsamles i Flasken F, der ogsaa helst maa afkøles,
f. Eks. ved at man stiller den i Isvand. Gennem Tragten a kan man efter-
haanden fylde mere Spiritus i, og den samme Mængde Svovlsyre kan da
omdanne en ret betydelig Mængde Spiritus. Destillatet renses paa forskellig
Maade, indtil man faar ren Æter. Æter er en meget flygtig, farveløs Vædske,
der har en ganske behagelig Lugt. Den er brandfarlig, og Dampene er end-
ogsaa eksplosive, naar
de blandes med Luft
i passende Forhold;
man bør derfor aldrig
hælde Æter ud af en
Flaske, naar der er fri
Ild (et tændt Lys eller
en brændende Lampe)
i Nærheden, og navn-
lig maa man undgaa
at hælde Æteren ud,
naar der er fri Ild
nedenunder, da Æter-
dampene er meget
tungere end Luften og
derfor synker nedefter.
Æter har en ikke ringe
teknisk Anvendelse;
især benyttes den ved
Da Æterdampe virker bedøvende,
Fremstilling af Kollodium og Kunstsilke.
bruger man Æter som Bedøvningsmiddel;
men hertil kan kun anvendes en
meget ren Æter.
Allerede i Aaret 1530 skal Æter være opdaget af Tyskeren Valenti-
nus Cordus, og Paracelsus har anstillet Forsøg med dens søvndyssende
Virkninger, idet han lod Høns spise æterholdig Føde; de sov da ind, og da
de atter vaagnede op af den kunstige Søvn, befandt de sig rigtig godt igen.
Paracelsus mente nu, at han i Æter havde fundet et Middel imod alle mu-
lige Sygdomme. Ogsaa andre Læger saa i Æter et godt Lægemiddel, og i
1750 fremstillede den tyske Læge Hoffmann en Blanding af 1 Del Æter og
3 Dele Spiritus, hvilken han anvendte som et beroligende og smertestillende
Middel; denne Blanding bruges endnu meget i samme Øjemed under Navn
af „Hoffmanns Draaber". Skøndt Paracelsus ved sine Forsøg med Hønsene
havde anvist Vejen til at bedøve ved Hjælp af Æter, var der dog ingen
Læger, der tænkte paa at tage Sagen op og arbejde videre med den; naar
Folk skulde underkaste sig en Operation, maatte de lide alle Operationens