Kemien I Menneskets Tjeneste

SPIRITUS 297 Vand, og Destillatet opsamles i Flasken F, der ogsaa helst maa afkøles, f. Eks. ved at man stiller den i Isvand. Gennem Tragten a kan man efter- haanden fylde mere Spiritus i, og den samme Mængde Svovlsyre kan da omdanne en ret betydelig Mængde Spiritus. Destillatet renses paa forskellig Maade, indtil man faar ren Æter. Æter er en meget flygtig, farveløs Vædske, der har en ganske behagelig Lugt. Den er brandfarlig, og Dampene er end- ogsaa eksplosive, naar de blandes med Luft i passende Forhold; man bør derfor aldrig hælde Æter ud af en Flaske, naar der er fri Ild (et tændt Lys eller en brændende Lampe) i Nærheden, og navn- lig maa man undgaa at hælde Æteren ud, naar der er fri Ild nedenunder, da Æter- dampene er meget tungere end Luften og derfor synker nedefter. Æter har en ikke ringe teknisk Anvendelse; især benyttes den ved Da Æterdampe virker bedøvende, Fremstilling af Kollodium og Kunstsilke. bruger man Æter som Bedøvningsmiddel; men hertil kan kun anvendes en meget ren Æter. Allerede i Aaret 1530 skal Æter være opdaget af Tyskeren Valenti- nus Cordus, og Paracelsus har anstillet Forsøg med dens søvndyssende Virkninger, idet han lod Høns spise æterholdig Føde; de sov da ind, og da de atter vaagnede op af den kunstige Søvn, befandt de sig rigtig godt igen. Paracelsus mente nu, at han i Æter havde fundet et Middel imod alle mu- lige Sygdomme. Ogsaa andre Læger saa i Æter et godt Lægemiddel, og i 1750 fremstillede den tyske Læge Hoffmann en Blanding af 1 Del Æter og 3 Dele Spiritus, hvilken han anvendte som et beroligende og smertestillende Middel; denne Blanding bruges endnu meget i samme Øjemed under Navn af „Hoffmanns Draaber". Skøndt Paracelsus ved sine Forsøg med Hønsene havde anvist Vejen til at bedøve ved Hjælp af Æter, var der dog ingen Læger, der tænkte paa at tage Sagen op og arbejde videre med den; naar Folk skulde underkaste sig en Operation, maatte de lide alle Operationens