Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
der kun er Brug for Alkoholen. Fra 1823 fremstilles Eddike i stor Mængde af Spiritus, der fortyndes med Vand til et Indhold af mindre end 10 pCt, hvorefter den iltes. Iltningen foregaar i en Eddikedanner (Fig. 227), et Kar, der har to Mellembunde, hvori der er en Mængde Huller. Rummet mellem de to hullede Bunde fyldes med Bøgespaaner, som er gennemfugtet med Eddike; Spaanerne bevirker, at Alkoholen faar en stor Overflade, og Erfa- ringen har vist, at Bøgespaaner egner sig bedre til dette Brug end Spaaner af andre Træsorter. Den fortyndede Spiritus hældes i foroven, og den løber langsomt gennem Hullerne ad Traadender af Sejlgarn og ned over Spaanerne. Da der ved Gæringen udvikles Varme, opvarmes Luften i Karret, hvorved der fremkommer Luftstrømning i dette; idet den varme Luft stiger op gennem nogle Glasrør, der sidder i den øverste Mellem- bund, fortyndes Luften inde i Karret, og der suges frisk Luft ind gennem smaa Huller, der findes i Karrets Sider lige under den nederste Mellembund. Luftstrømmen giver den nødvendige Ilt til Omdannelsen af Alkoholen. Paa Bunden af Karret samles efterhaanden en Vædske, der er en Blanding af Alkohol og Eddikesyre, opløste i Vand. Denne Vædske tappes ud og hældes atter i Eddikedanneren, som den maa gennemstrømme Fig. 227. Eddikedanner. 3—4 Gange, før al Spiritus er omdannet til Eddikesyre. Ved Destillation af Træ faar man Træeddike, hvoraf man vinder en ren Eddikesyre (S. 127), der kan fortyndes med Vand og saa anvendes til Spiseeddike. Æter og Kloroform. Af de talrige Forbindelser, der foruden Eddikesyre kan fremstilles af Spiritus, skal her kun omtales to, nemlig Æter og Kloroform. Æter er en kemisk Forbindelse, der bestaar af Kulstof, Brint og Ilt, og som dannes, idet man berøver Spiritus noget Vand. Æter staar kemisk set i samme Forhold til Spiritus som Natriumilte til Natriumhydroxyd; ligesom Glycerin kan opfattes som Glycerylhydroxyd, kan Spiritus opfattes som Ætylhydroxyd, idet Ætyl er en organisk Baserest, der bestaar af Kulstof og Brint; Æter er da Ætylilte. Æter fremstilles ved passende Afvanding af Spiritus. Fig. 228 viser, hvorledes man i det smaa kan foretage Afvandingen. I Kolben K opvarmes en passende Blanding af Spiritus og koncentreret Svovlsyre til 130—140°. Der fordamper da baade Æter og Spiritus og Vand; Dampene fordraabes i det lange Svalerør, som holdes godt afkølet med koldt