Kemien I Menneskets Tjeneste

NYDELSESSTOFFER 301 Efterhaanden som Kaffen er blevet en almindelig og yndet Drik, har man arbejdet med at fremstille billigere Surrogater til Erstatning for Kaffen; saadanne Surrogater indeholder hverken Koffein eller Kaffeolie; de har derfor ikke Kaffens skadelige Egenskaber, men ganske vist heller ikke de gode, da de gode og skadelige Egenskaber skyldes de samme Stoffer og kun beror paa, om man nyder Kaffen med Maadehold eller ikke. Endelig har man i lang Tid fremstillet forskellige Kaffetilsætninger, der er langt billigere end Kaffebønnerne, og som skal tjene til at spare paa disse. Den almindeligste Tilsætning er Cikorie, der fremstilles af Cikorieplantens Rod, som tørres og males. Cikorie har aldrig haft et godt Lov paa sig. Allerede i Slutningen af det 18de Aarh. har vi saaledes en mindre fordelagtig Udtalelse om Ciko- rien. En tyrkisk Kommission rejste rundt i Preussen for at sætte sig ind i Landets Fabriksdrift; Kommissionen berettede bl. a. om Magdeburg, at den var en Fæstning, og at den iøvrigt udmærkede sig ved en Industri, der gav sig af med at fremstille noget sort Snavs, som var i Stand til i den kortest mulige Tid at gøre den bedste Mokkakaffe udrikkelig. Senere Undersøgelser af Cikorien har heller ikke været gunstige for den; den anses baade for at være skadelig og meddele Kaffen en daarlig Smag. Men den er jo meget bil- ligere end Bønnerne, og naar der er sat rigelig Cikorie til en tynd Kaffe, faar man alligevel lidt af Kaffesmagen, og den sorte Farve kan fremkalde den Indbildning, at man jo egentlig faar en rigtig kraftig Kaffe. Te. Medens man til Fremstilling af Kaffe anvender Kaffetræets Frø, bruger man til Te Bladene af Tebusken. Denne Plante findes vildtvoksende paa den kinesiske 0 Hainan og i Landskabet Assam i Forindien. Omkring 3000 Aar før vor Tidsregning er den rimeligvis naaet fra Assam til Kina. En kinesisk Legende fra det 6te Aarh. fortæller om en Præst, at han havde bestemt sig til at vaage og bede, mfen engang imellem blev han overvældet af Søvnen; i sin Fortvivlelse herover afskar han sine Øjenlaag, og straks voksede der frem af dem en Tebusk, der bar Blade, hvoraf man kunde til- berede en Drik, som holdt Søvnen borte. Legenden er af yngre Oprindelse end Kendskabet til Teen i Kina. Allerede i det 4de Aarh. beskriver et kine- sisk Værk Tebusken og angiver endogsaa, hvorledes man kan lave Te. Om- kring Aar 800 indvandrede Teplanten fra Kina til Japan; men først i det 17de Aarh. naaede Teen til Europa, hvor den i Begyndelsen var en saa sjælden Vare, at en Pakke Te regnedes for en fyrstelig Gave. I Løbet af ganske kort Tid vandt Teen almindelig Udbredelse; sammenligner vi Anven- delsen af Te med Anvendelsen af Kaffe, nydes Teen i langt større Udstræk- ning. Teen er bleven Nationaldrik ikke blot i Kina og Japan, men ogsaa i Rusland; en kinesisk Roman skildrer altid en Scene, hvor Kineserne ved en Sammenkomst nyder deres Yndlingsdrik af de tynde Porcelænskopper, og