Kemien I Menneskets Tjeneste

300 NYDELSESSTOFFER havende, men ogsaa hos Smaafolk, at Øllebrødet blev fortrængt af den brune, oplivende Drik. I Aaret 1690 førte Hollænderne Kaffetræet til Java, hvor det trivedes godt; nogle Aar senere kom der Planter fra Java til den botaniske Have i Amsterdam, og derfra vandrede de videre til Sydamerika. Nu dyrkes Kaffe- træet paa de indiske Øer, Ceylon, i Afrika og i Sydamerika. Den fineste Kaffe er den, der dyrkes i Omegnen af Mokka i Arabien; den giver smaa, mørkegule Bønner. Java Kaffen har større lysegule Bønner, medens de syd- amerikanske Planter leverer grønlige Bønner. Mokkakaffen kan næppe faas i Europa; den saakaldte Mokka er udsøgte smaa Javabønner. Det Land i Verden, der producerer mest Kaffe, er Brasilien, medens Java kommer næst efter; Javakaffen regnes for finere end den amerikanske. Kaffebønnerne indeholder Koffein, en aromatisk Olie samt Sukker, Dekstrin, Garvesyre, Cellulose og andre Stoffer. Koffein er et kvælstofholdigt, giftigt Stof. Naar man nyder det i ringe Mængde, virker det oplivende; nydes det i større Mængde (Vs Gram eller derover), er det meget skadeligt. En almindelig Kop god Kaffe indeholder ca. Vio Gram Koffein. Dersom Kaffe nydes med Maade og kun en eller højst to Gange i Døgnet, har den næppe nogen skadelig Virkning; derimod er det ikke heldigt at drikke Kaffe flere Gange og til alle mulige Tider i Døgnet, og særlig skadeligt er det at af- slutte Aftenen med en Kop stærk Kaffe, da denne ofte har den Virkning, at den røver en Del af den haardt tiltrængte Nattesøvn. Koffein skal særlig indvirke paa Hjærtet, Tarmfordøjelsen, Nyren, Hjærnen og Nervesystemet, hvorfor de Mennesker, der lider af kroniske Sygdomme i disse Organer, helst skal afholde sig helt fra Kaffe eller i hvert Fald kun nyde ganske ringe Mængder af den. Noget Næringsstof er Kaffe absolut ikke, og det er næppe heldigt, at den i mange Hjem er traadt i Stedet for mere solid Føde som Øllebrød og Mælk. De raa Kaffebønner egner sig ikke til direkte at fremstille Kaffe af; dels indeholder de alt for megen Garvesyre, hvorfor en saadan Kaffe vilde faa en ubehagelig, sammensnærpende Smag, dels er det vanskeligt at uddrage de opløselige Bestanddele af dem. Man „brænder*4 derfor først Kaffebøn- nerne, d. v. s. man opheder dem til ca. 200°. Ophedningen fortsættes, indtil Bønnerne har faaet en brun Farve og en stærk, aromatisk Lugt, og der sker herved forskellige kemiske Omsætninger, hvorved Garvesyren delvis øde- lægges, og Sukkerstofferne omdannes til et karamelagtigt Stof; desuden dan- nes der Kaffeolie, som giver Kaffen den ejendommelige Lugt og Smag. Koffeinen omdannes ikke. Naar man vil lave sig en rigtig fin Kop Kaffe, skal man benytte friskbrændte Bønner, som straks males og derefter over- hældes med kogende Vand. Brændte Bønner kan opbevares nogen Tid i lukkede Beholdere, og de maa ikke males, før de skal bruges.