Kemien I Menneskets Tjeneste

LUFTEN. FORBRÆNDING 25 end end den Luft, de udaander, Indaandingsluften. Der- Fig. 38. Udaandingsluften indeholder: omtrent 80 Dele Kvælstof, 16 Dele Ilt, 4 Dele Kultveilte. Idet Luften gaar igennem vore Lunger, sker der en væsentlig Forandring i dens Sammensætning. Kvælstoffet benyttes ikke, der forbruges Ilt og dan- nes Kultveilte. Dette tyder paa, at der inde i os foregaar en Forbrænding. Vort Legeme maa afgive Kulstof, som i Forening med Ilten danner Kultveilte; ved denne Forbrænding udvikles der Varme, og vi har her en Forklaring paa, at vi i vort Legeme kan opretholde en højere Varmegrad end den, der er i Luften omkring os. For at holde paa denne Varme, maa vi klæde os i Stoffer, der vanskeligt lader Varmen trænge igennem. Forbrændingen foregaar overalt i vort Legeme, og Blodet transporterer Luften til og fra Lungerne; her foregaar der en Rensning af Blodet, idet den kultveilteholdige Luft af- gives, og der optages Luft, der er mere iltholdig. Ligesom hos Mennesket foregaar ogsaa Aandingen hos baade Dyr og Planter; den Luft, de indaander, er mere iltrig og Udaandingsluften indeholder mere Kultveilte som et levende Væsen ikke faar tilstrækkelig Ilt, kvæles det. Dette gælder ogsaa Vanddyr og Vandplanter. Disse er ikke i Stand til at spalte Vandet i Ilt og Brint og derefter forbruge Ilten; den Luft, de indaander, findes opløst i Vandet, ligesom Kultveilte er opløst i Sodavand. Ved Kogning uddrives den opløste Luft. Ved at koge Vand og opsamle den uddrevne Luft kan vi altsaa undersøge, hvor megen Luft der er opløst i almindeligt Vand. Hertil kan benyttes et Appa- rat som Fig. 38. Flasken, Klokken foroven og Prøveglasset fyldes med Vand. Naar Vandet i Flasken opvarmes, uddrives Luften; den samler sig foroven og gaar op i Prøveglasset. Man finder, at 50 Liter Vand holder 1 Liter Luft opløst. Undersøger vi den uddrevne Luft nær- mere, finder vi, at den er meget rigere paa Ilt end atmosfærisk Luft. Dersom man tilpropper en Flaske med Vand, som Luften er kogt ud af, og lader Flasken afkøles, viser det sig, at en Fisk, der anbringes heri, dør af Mangel paa Luft; Fisken drukner altsaa i luftfrit Vand. At Planterne ogsaa skal have frisk Luft for at leve, kan vises ved et meget simpelt Forsøg. I to Glas lægges nogle udblødte Ærter; det ene