Kemien I Menneskets Tjeneste

NYDELSESSTOFFER 303 man faar sjældent fat i en russisk Fortælling, hvor ikke Samovaren (Te- maskinen, der opvarmes ved Trækul) kommer frem. Ogsaa i England og Nordamerika drikkes der megen Te. Naar Tebusken er 3 Aar gammel, kan man begynde at høste Bladene, der afplukkes 3 å 4 Gange om Aaret. Efter 7 Aars Benyttelse er Planten saa afkræftet, at det ikke kan betale sig at lade den staa længere, hvorfor den graves op og erstattes med en ny Plante. Den første Høst giver den fineste Te; til denne hører den saakaldte „Kejserte“, der bestaar af udsøgte, smukke Blade fra de bedste Plantager; Bladene afplukkes og behandles med særlig Omhu under Tilsyn-af kejserlige Embedsmænd, og det er derfor ikke saa underligt, at Teen kommer til at staa i 400 Kr. for Pundet. Kejser- teen kommer ikke i Handelen. Efter den Maade, Teen tilberedes paa, kan man af Blade fra samme Plante fremstille to Slags Te, den grønne og den sorte Te. De Blade, der skal bruges til grøn Te, maa tørres meget hurtigt, da de ellers ikke beholder Farven. Til Fremstilling af sort Te henlægger man Bladene i Bunker, og der foregaar da en Gæring i dem, hvorved der sker forskellige Omdannelser, og Farven bliver sort; naar Gæringen er forbi, ristes Bladene over svag Ild. Den grønne Te har en kraftigere Smag end den sorte; men den sorte regnes for den sundeste. Ligesom Kaffe indeholder Koffein, findes der i Teblade Tein, som i Virkeligheden er akkurat det samme Stof som Koffein; Mængden af Tein udgør IVb—2V2 pCt., og i en god Kop Te findes der omtrent ligesaa meget af dette Stof som i en god Kop Kaffe. I Tebladene forekommer der end- videre indtil 18 pCt. Garvesyre; denne opløses langsomt, og man mærker kun lidt til Smagen af den, naar Teen „trækker" i ganske kort Tid; lader man den derimod staa længe og trække, gaar største Delen af Garvesyren i Opløsning, og Teen faar en sammensnærpende Smag. Desuden findes der i Teen en flygtig Olie, der giver aromatisk Lugt og Smag; naar Teen træk- ker for længe, damper Olien bort. Te skal kunne give Anledning til Forstop- pelse, medens Kaffen har den modsatte Virkning. Kakao. I Modsætning til Kaffe og Te, der hører hjemme i den gamle Verden, er Kakao et af den ny Verdens Produkter. Da Spanierne kom til Meksiko, tilberedte Meksikanerne en Slags Chokolade, som de lavede af en Blanding af Kakao, Sukker og Krydderier, der blev rørt op i kogende Vand. Meksikanerne satte megen Pris paa denne Drik, og da Spanierne ogsaa fandt Behag i den, kom allerede i Aaret 1520 den første Sending Kakao til Eu- ropa, hvor den blev modtaget med stor Begejstring; den havde kun den Fejl, at den var alt for dyr, og den blev derfor nærmest kun en Drik for de velhavende. Først i det 19de Aarhundrede sælges Kakao til en saadan