Kemien I Menneskets Tjeneste

■me- i 304 NYDELSESSTOFFER ________________________________________________________________ O r- ===== g) * Pris, at den nu ikke mere er en Sjældenhed; navnlig i Spanien og Italien er Kakao og Chokolade almindelige Drikke. Det, der anvendes til Fremstilling af Kakao, er Frøene (Bønnerne) af Kakaotræet, som har den gode Egenskab, at det sætter Frugt næsten hele Aaret rundt. Bønnerne indeholder en flygtig Olie, Teobromin, Kakao- smør samt Æggehvide- og Sukkerstoffer. Teobromin er et Stof, der i Sam- mensætning og Egenskaber ligner Koffein, men er en mindre stærk Gift. Kakaosmør er et Fedtstof, som man i lang Tid har anset for meget tungt- fordøjeligt; men for almindelige, sunde Mennesker er det lige saa letfordøje- ligt som andre Plantefedtstoffer. Alligevel er det ret almindeligt, at man af Kakaoen udtrækker Fedtstoffet, som finder en betydelig Anvendelse i Indu- strien, navnlig til Sæbefabrikation. Kakaobønnerne afskalles paa Maskiner og ristes, hvorefter de males til et fint Pulver, som gaar i Handelen under Navn af Kakao. I Virkeligheden er der dog kun faa Mennesker, der ved, hvorledes Kakao smager, da Fabrik- kerne altid tilsætter forskellige Krydderier, der dækker den egentlige Kakao- smag, vel sagtens fordi man af Erfaring ved, at denne ikke tiltaler Folk, og at de til sidst vilde blive kede af at anvende Kakao. Forfalskninger er meget almindelige; man forfalsker Kakao ved at blande den med Mel, Stivelse, Fedt, Træmel, pulveriserede Kastanier eller Kokosskaller og andre lignende Stoffer. Til Chokolade blandes Kakaopulver med Sukker og forskellige Krydderier; det hele æltes derefter sammen til en Dejg, som presses i Forme. I Modsætning til Kaffe og Te er Kakao ikke blot et Nydelsesstof, men tillige et Næringsstof, da den indeholder baade Fedt og Æggehvidestof og fordøjeligt Sukkerstof; tillige findes min. Chokolade, Grad end Kakao der yderligere er et Næringsstof. Kolumbus i Aaret der i Kakao det oplivende Stof Teobro- blandet med Sukker, er i endnu højere 1492 landede i Amerika, mødte der ham Tobak. Da et mærkeligt Syn. Paa Strandbredden sad der Indfødte, som i Munden holdt et sammenrullet Majsblad, der var stoppet med tørrede Blade; i den fri Ende af den mærkelige Rulle var der Ild, og Indianerne pustede med Vel- behag Røgen ud af Munden. De tørrede Blade var af Tobaksplanten, og det var første Gang, en Europæer stiftede Bekendtskab med Tobaksrygning, som Indianerne havde kendt i mange Aar. Allerede i 1511 naaede den første Tobaksplante til Europa, hvor man gav sig til at dyrke den, ikke for at ryge Bladene, men som Prydplante og endnu mere, fordi man mente, at Planten havde helbredende Virkning. Indianerne forstod ikke blot at ryge Tobak, men kendte ogsaa til at tygge Bladene og lave Snus af dem. I Europa blev det snart Mode at snuse Tobak; det blev nemlig anset for meget fint, og endnu finere var det at fl