Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BEKLÆDNINGSSTOFFER
Æggehvidestoffer, Cellulose, Kautsjuk.
Læder. -Til Beklædning benytter man Stoffer baade fra Dyreriget og
Planteriget. Af Dyrerigets Produkter bruges navnlig Limstoffer (Skind) og
Hornstoffer (Uld og Silke), der begge hører til Æggehvidestofferne; fra
Planteriget faar man Cellulose. Lige fra de ældste Tider har Mennesket
forstaaet at udnytte Dyrenes Skind til højst forskellige Formaal. I de koldere
Lande blev Skind et udmærket Beklædningsstof; Nomaderne lavede Telte af
Skind; naar Skindet blev forarbejdet til Læder, kunde det anvendes til at
betrække Træskjoldene med. Dersom man flaaede Skindet af, saaledes at der
blev skaaret saa faa Indsnit som muligt i det, og det derefter blev syet tæt
sammen, kunde man af efl saadan Dyrehud faa Opbevaringskar for Vand og
Vin, og naar man fyldte saadanne Huder med Luft og bandt dem til en
Tømmerflaade, kunde de bære denne oppe, og man havde saaledes et Trans-
portmiddel, naar man skulde bringe Folk eller Varer over Floderne. Naar
det friske Skind ligger hen under Paavirkning af Luft og Varme, gaar det
i Forraadnelse; man maatte da finde en Maade til at gøre det holdbart. Mu-
ligvis har Naturfolkene tidlig lært, at dette kunde ske, naar Skindet blev
gnedet godt med Fedt, en Behandlingsmaade, man anvender den Dag idag;
men Oldtidens Folk har ogsaa forstaaet at lave Skind til Læder. Medens
Skind let gaar i Forraadnelse, skrumper ind ved Tørring og ved Kogning
med Vand omdannes til Lim, er Læderet meget modstandsdygtigt over for
Forraadnelse og varmt Vand, og det skrumper ikke ind. Naar Skind om-
dannes til Læder, sker der kemiske Omsætninger; uden Kendskab til disse
har Menneskene gennem Tusinder af Aar ad Erfaringens Vej naaet til en
hensigtsmæssig Behandlingsmaade; denne har Nutiden forbedret, idet den har
taget den kemiske Viden til Hjælp. Den Behandling, Skindet skal gennem-
gaa, kaldes Garvning. I vore Dage benyttes væsentlig tre Slags Garvning,
nemlig Rødgarvning, Hvidgarvning og Semsgarvning.
Rødgarvning. Et Skind bestaar af tre Lag; yderst findes Overhuden,