Kemien I Menneskets Tjeneste

ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK 313 den tilstedeværende Garvesyre, og man maa igen tømme Kulen og forny Barken. Saaledes fortsætter man, indtil Huden er færdig, hvad der kræver forskellig Tid; almindeligt Saalelæder bruger P/2—2 Aar, og meget tykt Læder endogsaa 3 Aar. Naar Garvningen er forbi, har den udbulnede Hud igen trukket sig sammen, den er bleven fast overalt og har faaet den rød- brune Farve. Om den er helt færdig, kan man undersøge ved at lægge den Fig. 235. Garvekar i et moderne Storgarveri. (Fotografi i Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) i Eddikesyre; den bliver da uforandret, hvis den er gennemgarvet; i modsat Fald svulmer den op i Midten og bliver gennemskinnende. I de senere Aar gaar man mere og mere over til at erstatte Barken med Garve ekstrakt, d. v. s. en koncentreret Opløsning af Garvestoffet i Vand. Saadanne Opløsninger har man i længere Tid fremstillet i Indien af forskellige garvesyreholdige Planter, og for at gøre Transporten billigere kon- centrerede man Opløsningen ved Inddampning; man slap da for at betale Forsendelsesomkostningerne for det overflødige Vand. Ogsaa i Europa lærte man at lave Garveekstrakt, navnlig i Egne med store Egeskove, hvor man opdagede, at det var billigere at forsende den stærke Opløsning end Barken. Det samme Synspunkt gjorde sig gældende med Hensyn til det indførte Garvetræ, som man i Havnebyerne omdannede til Ekstrakt; da man tillige