Kemien I Menneskets Tjeneste

ÆGGEHVIDESTOFFER, CELLULOSE, KAUTSJUK 319 hvis Mængde beror paa Uldens Finhed og Faarenes Ernæring; finuldede og velnærede Faar giver meget Kaliumsalt, medens de Faar, der er daarligt er- nærede eller har grovere Uld, giver mindre af Kaliumforbindelserne. , Fra Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at udvinde Kaliumsalte og Uldfedt af Sveden. I dette Øjemed vadskes Ulden først med koldt Vand, og ved Inddamp- ning af Vadskevandet udskilles Kaliumkarbonat, der er blandet med mindre Fig. 238. Uldlager i Australien. (Fotografi efter Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) Mængder af andre Kaliumsalte. Derefter vadskes Ulden med en Sæbeopløs- ning, hvorved Fedtet vadskes bort. En Del af Fedtet kan benyttes i Sæbe- fabrikkerne, medens en mindre Del af det renses ved Opløsning i Benzin; Opløsningen filtreres gennem Benkul, Benzinen afdampes, og man faar et rent, hvidt Fedtstof, der gaar i Handelen under Navn af Lanolin. Lanolin egner sig især til Salver, da den let trænger ind i Hudens Porer, selv naar Huden er fugtig. Naar uldne Stoffer er slidte, kan man igen af Kludene udvinde Uld, Kunstuld, der ganske vist er kortere i Haarene end den ubrugte Uld, men til Gengæld ogsaa er betydelig billigere. Fremstilling af Kunstuld er en ren fysisk Behandling, saa længe det drejer sig om at udvinde den af rene Uld- stoffer; men da man hyppigt laver Stoffer af Uld, blandet med Bomuld, som paa en Gang gør Stoffet billigere og stærkere, maa Kemien tages til Hjælp,